+BILAG VII MÆRKNING OG DATABLAD FOR INDHOLDSSTOFFER

BILAG VII MÆRKNING OG DATABLAD FOR INDHOLDSSTOFFER

BILAG VII

MÆRKNING OG DATABLAD FOR INDHOLDSSTOFFER

A.   Indholdsmærkning

Følgende mærkningsbestemmelser gælder for emballage til vaske- og rengøringsmidler, der sælges til almindelige forbrugere.

Vægtprocentintervallerne:

— under 5 %

— 5 % eller derover, men under 15 %

— 15 % eller derover, men under 30 %

— 30 % eller derover

anvendes til at angive indholdet af nedennævnte indholdsstoffer, hvis disse er til stede i en koncentration på over 0,2 vægtprocent:

— fosfater

— fosfonater

— anioniske overfladeaktive stoffer

— kationiske overfladeaktive stoffer

— amfotere overfladeaktive stoffer

— nonioniske overfladeaktive stoffer

— iltbaserede blegemidler

— blegemidler med klor

— EDTA og salte heraf

— NTA (natriumsalt af nitrilotrieddikesyre) og salte heraf

— phenoler og halogenerede phenoler

— paradichlorbenzen

— aromatiske kulbrinter

— alifatiske kulbrinter

— halogenerede kulbrinter

— sæbe

— zeolit

— polycarboxylater.

Følgende indholdsstoffer skal angives uanset koncentrationen deraf:

— enzymer

— desinfektionsmidler

— optisk hvidt

— parfume.

Hvis der anvendes konserveringsmidler, skal disse angives uanset koncentrationen deraf, om muligt under anvendelse af den fælles nomenklatur, der er fastlagt i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 34 ).

Hvis der anvendes allergene parfumestoffer i koncentrationer, der overstiger 0,01 % vægtprocent, som er opført på listen over stoffer i bilag III, del 1, i direktiv 76/768/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF ( 35 ), med henblik på at medtage allergene parfumestoffer fra den liste, der første gang blev fastsat af Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler (SCCNFP) i udtalelse SCCNFP/0017/98, skal de angives under anvendelse af nævnte direktivs nomenklatur på linje med alle andre allergene parfumestoffer, der ved tilpasning til den tekniske udvikling senere tilføjes til bilag III, del 1, i direktiv 76/768/EØF.

▼M5 —————

▼M1

Adressen på det websted, hvor der er adgang til den liste over indholdsstoffer, der er nævnt i punkt D, skal være anført på emballagen.

For vaske- og rengøringsmidler, der kun anvendes erhvervsmæssigt, og som ikke sælges til almindelige forbrugere, behøver ovennævnte krav ikke at være opfyldt, hvis de tilsvarende oplysninger foreligger i form af tekniske datablade, sikkerhedsdatablade eller på lignende egnet vis.

▼M5

B.    Mærkning vedrørende dosering

Som foreskrevet i artikel 11, stk. 4, gælder følgende bestemmelser om mærkning af emballage til vaske- og rengøringsmidler, der sælges til almindelige forbrugere.

Tekstilvaskemidler til husholdningsformål

Emballagen til vaske- og rengøringsmidler, der sælges til almindelige forbrugere med henblik på anvendelse som tekstilvaskemiddel, skal mærkes med følgende oplysninger:

— de anbefalede mængder og/eller doseringsanvisninger udtrykt i milliliter eller gram svarende til en standardvaskemaskinfuld, for blødt, middelhårdt og hårdt vand og for vaskeprogrammer med og uden forvask

— for kogevaskemidler, det antal standardvaskemaskinfulde »normalt snavset« tøj, og, for vaskemidler til sarte stoffer, det antal standardvaskemaskinfulde af »let snavset tøj«, der kan vaskes med pakkens indhold under anvendelse af middelhårdt vand svarende til 2,5 millimol CaCO3/l

— et eventuelt medfølgende målebæger skal også mærkes med indhold i milliliter eller gram, og mærkerne skal angive den vaskemiddeldosering, der passer til en standardvaskemaskinfuld for blødt, middelhårdt og hårdt vand.

En standardvaskemaskinfuld er på 4,5 kg tørt tøj, når der er tale om kogevaskemidler, og 2,5 kg tørt tøj, når der er tale om finvaskemidler, jf. definitionerne i Kommissionens beslutning 1999/476/EF af 10. juni 1999 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemidler ( 36 ). Et vaskemiddel anses for at være et kogevaskemiddel, medmindre fabrikantens anprisninger fremhæver skånsom vask (lav temperatur eller sarte fibre og farver).

Maskinopvaskemidler til husholdningsformål

Emballagen til vaske- og rengøringsmidler, der sælges til almindelige forbrugere med henblik på anvendelse som maskinopvaskemiddel til husholdningsformål skal mærkes med følgende oplysninger:

— standarddosering i gram eller milliliter eller antal tabletter til vask af normalt snavset bordservice i en fyldt opvaskemaskine med plads til 12 kuverter, eventuelt med doseringsangivelse for blødt, middelhårdt og hårdt vand.

▼M1

C.   Datablad for indholdsstoffer

Følgende bestemmelser gælder for angivelsen af indholdsstoffer i databladet, jf. artikel 9, stk. 3, i denne forordning.

Databladet skal indeholde vaske- og rengøringsmidlets navn og fabrikantens navn.

Alle indholdsstoffer skal anføres i aftagende orden efter vægt, og listen skal underopdeles efter følgende vægtprocentintervaller:

— 10 % eller derover

— 1 % eller derover, men under 10 %

— 0,1 % eller derover, men under 1 %

— under 0,1 %.

Urenheder betragtes ikke som indholdsstoffer.

Ved »indholdsstof« forstås ethvert kemisk stof af syntetisk eller naturlig oprindelse, der bevidst tilsættes et vaske- og rengøringsmiddel. Ved anvendelsen af dette bilag anses et parfumestof, en æterisk olie eller et farvestof for at være et enkelt indholdsstof, og ingen af de stoffer, som de indeholder, skal angives, med undtagelse af de allergene parfumestoffer, der er opført på listen over stoffer i del 1 i bilag III til direktiv 76/768/EØF, hvis den samlede koncentration af det allergene parfumestof i vaske- og rengøringsmidlet overstiger den i punkt A anførte grænse.

Det almindelige kemiske navn eller IUPAC-navnet ( 37 ) og — hvis det foreligger — INCI-navnet ( 38 ), CAS-nummeret og navnet i den europæiske farmakopé angives for hvert indholdsstof.

D.   Offentliggørelse af liste over indholdsstoffer

Fabrikanterne offentliggør det ovenfor nævnte datablad for indholdsstoffer på et websted, idet følgende dog gælder:

— Der kræves ikke oplysning om vægtprocentintervaller.

— Der kræves ikke CAS-numre.

— Navnene på indholdsstofferne angives efter INCI-nomenklaturen. Hvis dette navn ikke findes, angives navnet i den europæiske farmakopé. Hvis ingen af de to navne findes, angives i stedet det almindelige kemiske navn eller IUPAC-navnet. For parfume anvendes ordet »parfum«, og for et farvestof ordet »colorant«. Et parfumestof, en æterisk olie eller et farvestof anses for at være et enkelt indholdsstof, og ingen af de stoffer, som de indeholder, skal angives, med undtagelse af de allergene parfumestoffer, der er opført på listen over stoffer i del 1 i bilag III til direktiv 76/768/EØF, hvis den samlede koncentration af det allergene parfumestof i vaske- og rengøringsmidlet overstiger den i punkt A anførte grænse.

Der må ikke være nogen begrænsninger eller betingelser for adgangen til webstedet, og indholdet af webstedet skal holdes ajourført. Der skal på webstedet være et link til Kommissionens pharmacos-websted eller til et andet egnet websted, hvor der er en sammenligningstabel mellem INCI-navnene, den europæiske farmakopé og CAS-numrene.

Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på industri- og institutionsvaske- og rengøringsmidler eller på overfladeaktive stoffer til industri- og institutionsvaske- og rengøringsmidler, for hvilke der foreligger et teknisk datablad eller et sikkerhedsdatablad.

▼B

1. Pārskats

,
Nosaukums Regulējums

1.1 Atsauces

1.2 Identificētās prasības

1.3 Saistītie standarti

2. Identificētās prasības

Prasības
Avots Prasība

3. Saistītie standarti

Standarti
Avots Prasība
  • Builddate: 01.06.2015 00:00:00 -Doknr: CELEX:32004R0648
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA