EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF

BILAG I

KAPITALKRAV

Beregningen af det i artikel 6, stk. 1, omhandlede supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat gennemføres i overensstemmelse med de tekniske principper og en af de metoder, der er beskrevet i dette bilag.

Med forbehold af bestemmelserne i næste stykke tillader medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder, når de påtager sig hvervet som koordinator for et bestemt finansielt konglomerat, efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv træffer afgørelse om, hvilken metode der skal anvendes af dette finansielle konglomerat.

Medlemsstaterne kan kræve, at beregningen foretages efter en bestemt metode blandt dem, der er beskrevet i dette bilag, hvis det finansielle konglomerat har en reguleret enhed i spidsen, som er blevet meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat. Såfremt det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, skal medlemsstaterne tillade anvendelsen af alle de metoder, der er beskrevet i dette bilag, undtagen i de tilfælde, hvor de relevante kompetente myndigheder befinder sig i samme medlemsstat; i så fald kan denne medlemsstat kræve, at en bestemt metode anvendes.

I.   Tekniske principper

1.   Omfang af og form ved beregning af supplerende kapitalkrav

Uanset hvilken metode der anvendes, skal der, hvis enheden er et datterselskab og har et solvensunderskud eller i tilfælde af en ureguleret enhed i den finansielle sektor et nominelt solvensunderskud, tages højde for datterselskabets samlede solvensunderskud. Hvis koordinatoren mener, at det ansvar, der påhviler det moderselskab, som besidder kapitalinteresser, er begrænset fuldt og helt og utvetydigt til disse kapitalinteresser, kan denne give tilladelse til, at datterselskabets solvensunderskud tages i betragtning på et forholdsmæssigt grundlag.

Hvis der ikke er kapitaltilknytning mellem enheder i et finansielt konglomerat, fastsætter koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken forholdsmæssig andel der skal tages i betragtning, idet der tages højde for de forpligtelser, eksisterende relationer medfører.

2.   Andre tekniske principper

Uanset hvilken metode der anvendes til beregning af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat, som er omhandlet i dette bilags punkt II, skal koordinatoren og om nødvendigt andre berørte kompetente myndigheder sikre, at følgende principper finder anvendelse:

II.   Tekniske beregningsmetoder

Metode 1:   »Regnskabskonsolideringsmetoden«

Beregningen af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af de konsoliderede regnskaber.

Det supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem:

De sektorregler, der henvises til, er navnlig direktiv 2000/12/EF, afsnit V, kapitel 3, med hensyn til kreditinstitutter, direktiv 98/78/EF med hensyn til forsikringsselskaber og direktiv 93/6/EØF med hensyn til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Med hensyn til uregulerede enheder i den finansielle sektor, som ikke er omfattet af ovennævnte sektorspecifikke solvenskravsberegninger, beregnes et teoretisk krav.

Forskellen må ikke være negativ.

Metode 2:   »Metode med fradrag og sammenlægning«

Beregningen af supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af regnskaberne for hver af koncernens enheder.

Supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem:

▼M6

Metode 3:   »Kombinationsmetode«

De kompetente myndigheder kan tillade en kombination af metode 1 og 2.

▼B

BILAG II

TEKNISK ANVENDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TRANSAKTIONER INDEN FOR EN GRUPPE OG RISIKOKONCENTRATION

Koordinatoren identificerer efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken type transaktioner og risici regulerede enheder i et bestemt finansielt konglomerat skal indberette i henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, om indberetning af transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration. Ved fastlæggelse eller vurdering af transaktions- og risikotype tager koordinatoren og de relevante kompetente myndigheder hensyn til det finansielle konglomerats specifikke gruppeopbygning og risikostyring. Med henblik på at identificere væsentlige transaktioner inden for en gruppe og væsentlige risikokoncentrationer, der skal indberettes i henhold til bestemmelserne i artikel 7 og 8, ►C1  definerer koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv passende tærskler baseret på det lovbestemte kapitalgrundlag og/eller hensættelser. ◄

Ved tilsyn med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentrationer tager koordinatoren navnlig hensyn til den eventuelle smittefare i det finansielle konglomerat, risikoen for interessekonflikter, risikoen for omgåelse af sektorreglerne og risicienes niveau eller omfang.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at deres kompetente myndigheder på konglomeratplan anvender sektorreglernes bestemmelser på transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration, navnlig for at undgå, at sektorreglerne omgås.