EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EØS-relevant tekst)

(1)

I Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (4) (»handlingsprogrammet«) anerkendes det, at emissioner af forurenende stoffer til luft er reduceret betydeligt i løbet af de sidste årtier, men at luftforureningen samtidig stadig er et problem i mange dele af Europa, og at unionsborgere stadig udsættes for luftforurenende stoffer, som kan bringe deres sundhed og trivsel i fare. Ifølge handlingsprogrammet lider økosystemerne fortsat under for stor deposition af kvælstof og svovl i forbindelse med emissioner fra transport, ikkebæredygtige landbrugsmetoder og elproduktion. I mange dele af Unionen er luftforureningen stadig over de grænser, som Unionen har fastsat, og EU-luftkvalitetsstandarder overholder stadig ikke de mål, som Verdenssundhedsorganisationen har opstillet.

(2)

For at sikre et sundt miljø for alle opfordres der i handlingsprogrammet til at supplere lokale foranstaltninger med en egnet politik på både nationalt plan og EU-plan. Der kræves navnlig en styrkelse af bestræbelserne på at opnå fuld overensstemmelse med Unionens luftkvalitetslovgivning og fastlæggelse af strategiske mål og tiltag, som rækker ud over 2020.

(3)

Af videnskabelige vurderinger fremgår det, at luftforureningen afkorter unionsborgeres levealder med 8 måneder i gennemsnit.

(4)

Emissioner af forurenende stoffer fra forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg reguleres generelt ikke på EU-plan, selv om de i stigende grad bidrager til luftforureningen, hvilket især skyldes en øget anvendelse af biomasse som brændsel som følge af klima- og energipolitik.

(5)

Forbrænding af brændsel i visse små fyringsanlæg og -anordninger er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (5). Der er presserende behov for yderligere foranstaltninger i henhold til direktiv 2009/125/EF for at dække det resterende lovgivningsmæssige tomrum. Forbrænding af brændsel i store fyringsanlæg er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (6) fra den 7. januar 2013, mens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (7) indtil den 31. december 2015 fortsat finder anvendelse på store fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU.

(6)

Kommissionen konkluderede i sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. maj 2013 om revisionen i henhold til artikel 30, stk. 9, og artikel 73 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner vedrørende emissioner fra intensivt husdyropdræt og fyringsanlæg, at der er blevet påvist et klart potentiale for omkostningseffektiv begrænsning af luftemissioner i forbindelse med forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg.

(7)

Unionens internationale forpligtelser angående luftforurening, som har til formål at bekæmpe forsuring, eutrofiering, troposfærisk ozon og emissioner af partikler, er aftalt inden for rammerne af Göteborgprotokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som blev ændret i 2012 for at stramme op på de nuværende reduktionsforpligtelser for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak og for at indføre nye reduktionsforpligtelser for fine partikler (PM2,5), som skal opfyldes fra 2020 og fremefter.

(8)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. december 2013 med titlen »Programmet ren luft i Europa« efterlyses en indsats med henblik på at føre kontrol med emissioner af luftforurenende stoffer fra mellemstore fyringsanlæg, og derigennem færdiggøre den lovgivningsmæssige ramme for forbrændingssektoren. Med programmet ren luft færdiggøres forureningsbekæmpelsesindsatsen frem til 2020, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. september 2005 med titlen »Temastrategi for luftforurening«, og der opstilles mål om nedbringelse af virkningerne for perioden frem til 2030. Med opfyldelsen af alle disse strategiske målsætninger for øje bør der fastsættes en dagsorden for reguleringen og herunder foranstaltninger, hvormed der føres kontrol med emissionerne fra mellemstore fyringsanlæg.

(9)

Mellemstore fyringsanlæg bør udvikles og drives på en måde, der fremmer energieffektivitet. Sådanne hensyn samt økonomiske hensyn, tekniske muligheder og livscyklussen for bestående mellemstore fyringsanlæg bør især tages i betragtning, når mellemstore fyringsanlæg opgraderes, eller der træffes afgørelse om store investeringer.

(10)

For at sikre, at driften af mellemstore fyringsanlæg ikke fører til en forringelse af luftkvaliteten, bør foranstaltninger truffet med henblik på at begrænse emissionerne af svovldioxid, nitrogenoxider og støv til luften ikke medføre en forøgelse af emissionerne af andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid.

(11)

Mellemstore fyringsanlæg, der allerede er omfattet af minimumskrav på EU-plan, såsom anlæg, på hvilke en regel om sammenlægning finder anvendelse i henhold til kapitel III i direktiv 2010/75/EU, eller anlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald, og som dermed er omfattet af kapitel IV i det nævnte direktiv, bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde.

(12)

Visse andre mellemstore fyringsanlæg bør også undtages fra dette direktivs anvendelsesområde på grundlag af deres tekniske egenskaber eller anvendelse i bestemte aktiviteter.

(13)

Eftersom mellemstore fyringsanlæg, der fyrer med raffinaderibrændsel alene eller sammen med andet brændsel til produktion af energi i mineralolie- og gasraffinaderier, og sodakedler i anlæg til fremstilling af pulp er underlagt emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT) som fastlagt i de BAT-konklusioner, der allerede er fastsat i henhold til direktiv 2010/75/EU, bør nærværende direktiv ikke finde anvendelse på sådanne anlæg.

(14)

Dette direktiv bør finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg, herunder en kombination af to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og mindre end 50 MW. Enkelte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 1 MW bør ikke tages i betragtning ved beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en kombination af fyringsanlæg. For at undgå et lovgivningsmæssigt tomrum bør dette direktiv også finde anvendelse på en kombination af nye mellemstore fyringsanlæg, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er 50 MW eller derover, uden at dette berører kapitel III i direktiv 2010/75/EU.

(15)

For at sikre, at der føres kontrol med emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider og støv i luften, bør hvert mellemstort fyringsanlæg kun drives, hvis det er registreret af den kompetente myndighed, eller hvis den pågældende myndighed har udstedt en godkendelse, på grundlag af forelagte oplysninger fra driftslederen.

(16)

I dette direktiv bør der fastsættes emissionsgrænseværdier og krav til overvågning med henblik på at føre kontrol med emissioner til luften fra mellemstore fyringsanlæg.

(17)

De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, bør ikke finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg på De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira på grund af de tekniske og logistiske problemer, der er knyttet til den isolerede placering af sådanne anlæg. De berørte medlemsstater bør fastsætte emissionsgrænseværdier for sådanne anlæg for at mindske deres emissioner til luft og de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet.

(18)

For at give bestående mellemstore fyringsanlæg den fornødne tid til rent teknisk at tilpasse sig til kravene i dette direktiv, bør emissionsgrænseværdierne først finde anvendelse på disse anlæg efter en fastsat periode efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse.

(19)

For at tage højde for visse konkrete omstændigheder, hvor anvendelsen af emissionsgrænseværdier ville føre til uforholdsmæssigt høje omkostninger i forhold til miljøfordelene, bør medlemsstaterne have mulighed for at undtage mellemstore fyringsanlæg, der anvendes i nødstilfælde, og som drives i begrænsede tidsperioder, fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(20)

På grund af de infrastrukturelle begrænsninger for bestående mellemstore fyringsanlæg, der indgår i små isolerede systemer (SIS) eller mikroisolerede systemer (MIS), og behovet for at fremme sammenkoblingen af disse bør der bevilges mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(21)

I betragtning af de samlede fordele ved fjernvarme med hensyn til dens bidrag til en reduktion af husholdningers brændselsforbrug, som medfører høje luftforureningsniveauer, og med hensyn til forbedring af energieffektiviteten og nedbringelse af CO2-emissionerne bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse bestående mellemstore fyringsanlæg, som leverer en betydelig del af deres nyttevarmeproduktion til et offentligt fjernvarmenet, til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(22)

I betragtning af nylige investeringer i biomasseanlæg, der tager sigte på at øge anvendelsen af vedvarende energikilder, og som allerede har bidraget til en reduktion af emissioner af forurenende stoffer, og for at tage hensyn til hermed forbundne investeringscyklusser bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(23)

På grund af den afgørende rolle, som gaskompressorstationer spiller for pålideligheden og en sikker drift af de nationale gastransmissionsnet, og de særlige begrænsninger med hensyn til opgraderingen af disse bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse mellemstore fyringsanlæg, som driver sådanne stationer, til de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i dette direktiv.

(24)

I henhold til artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forhindrer dette direktiv ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Der kan være behov for sådanne foranstaltninger f.eks. i zoner, hvor luftkvalitetsgrænseværdierne ikke overholdes. I disse tilfælde bør medlemsstaterne som led i udviklingen af deres luftkvalitetsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (8) vurdere, om der er behov for strengere emissionsgrænseværdier end de krav, der er fastsat i nærværende direktiv. Der bør i forbindelse med sådanne vurderinger tages hensyn til udfaldet af udveksling af oplysninger om, hvordan man opnår de bedste emissionsreduktionsresultater med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier. Kommissionen bør tilrettelægge en sådan udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, de berørte industrier, herunder driftsledere og teknologileverandører, og ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse.

(25)

Medlemsstaterne bør sørge for, at driftsledere af mellemstore fyringsanlæg træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet ikke overholdes. Medlemsstaterne bør indføre en ordning med henblik på at kontrollere, at mellemstore fyringsanlæg overholder kravene i dette direktiv.

(26)

Med henblik på at sikre den effektive gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør inspektioner, i det omfang det er muligt, samordnes med inspektioner, der er påkrævede i henhold til anden EU-lovgivning, hvis det er relevant.

(27)

Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende adgang til oplysninger om dets gennemførelse bør finde anvendelse på en måde, der sikrer den fulde virkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (9).

(28)

For at begrænse den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder, der driver mellemstore fyringsanlæg, bør driftsledernes administrative forpligtelser i henseende til tilvejebringelse af oplysninger, overvågning og rapportering stå i et rimeligt forhold til formålet, og dobbeltarbejde bør undgås, samtidig med at de tillader den kompetente myndighed at føre effektiv kontrol med overholdelsen.

(29)

Af hensyn til overensstemmelsen og sammenhængen i oplysningerne fra medlemsstaterne om gennemførelsen af dette direktiv og for at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur udvikle et elektronisk rapporteringsværktøj, som medlemsstaterne også kan benytte internt til nationale rapporterings- og datastyringsformål.

(30)

Kommissionen bør vurdere behovet for at ændre emissionsgrænseværdierne i bilag II for nye mellemstore fyringsanlæg på grundlag af de nyeste teknologier. I den forbindelse bør Kommissionen også overveje behovet for at fastsætte specifikke emissionsgrænseværdier for andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid og eventuelt minimumsstandarder for energieffektivitet.

(31)

Med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilpasse bestemmelserne om vurdering af overholdelsen, der er fastsat i bilag III, del 2, punkt 2, delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af dette direktiv og for at forenkle og strømline rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til præcisering af de tekniske formater for rapportering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(33)

Målene for dette direktiv, nemlig forbedring af miljøkvaliteten og menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv søger navnlig at sikre anvendelsen af artikel 37 i chartret om miljøbeskyttelse.

(35)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (11) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —