Artikel 47 Ækvivalensafgørelse

Kommissionen kan efter den i artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure vedtage en afgørelse vedrørende et tredjeland, hvoraf det fremgår, at de retlige og tilsynsmæssige rammer for det pågældende tredjeland sikrer følgende:

Hvis det er sandsynligt, at omfanget og rækkevidden af den service, der ydes, og de aktiviteter, der udøves af tredjelandsselskaber i Unionen, efter vedtagelse af en afgørelse som omhandlet i første afsnit, vil være af systemisk betydning for Unionen, kan de i første afsnit omhandlede retligt bindende krav til tilsyn, organisation og god forretningsskik kun betragtes som havende tilsvarende virkning som kravene i de i nævnte afsnit omhandlede retsakter efter en udførlig og detaljeret vurdering. Med henblik herpå vurderer og tager Kommissionen også hensyn til den tilsynsmæssige konvergens mellem det pågældende tredjeland og Unionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 for at supplere denne forordning ved nærmere at præcisere de omstændigheder, hvorunder det er sandsynligt, at omfanget og rækkevidden af den service, der ydes, og de aktiviteter, der udøves af tredjelandsselskaber i Unionen, efter vedtagelse af en ækvivalensafgørelse som omhandlet i stk. 1, vil være af systemisk betydning for Unionen.

Hvis det er sandsynligt, at omfanget og rækkevidden af den service, der ydes, og de aktiviteter, der udøves af tredjelandsselskaber, vil være af systemisk betydning for Unionen, kan Kommissionen knytte særlige operationelle betingelser til ækvivalensafgørelser, som vil sikre, at ESMA og de nationale kompetente myndigheder har de nødvendige redskaber til at forhindre regelarbitrage og overvåge aktiviteterne i investeringsselskaber fra tredjelande, der er registreret i henhold til artikel 46, stk. 2, for så vidt angår service, der ydes, og aktiviteter, der udøves i Unionen, ved at sikre, at disse selskaber opfylder:

Når Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede afgørelse, tager den hensyn til, om tredjelandet er udpeget som en ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion i henhold til den relevante EU-politik eller som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849.

Et tredjelands tilsynsmæssige og organisatoriske rammer og rammer for god forretningsskik kan anses for at have tilsvarende virkning, når de opfylder alle følgende betingelser:

Med henblik på denne artikels stk. 1a vurderer Kommissionen, når den vurderer ækvivalensen af tredjelandes regler for så vidt angår handelsforpligtelserne i artikel 23 og 28, også, om tredjelandets retlige rammer fastsætter kriterier for, hvornår markedspladser kan anses for at opfylde handelsforpligtelser, som har tilsvarende virkning som dem, der er fastsat i denne forordning eller i direktiv 2014/65/EU.

ESMA etablerer samarbejdsordninger med de relevante kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis retlige og tilsynsmæssige ramme anses for reelt at være tilsvarende, jf. stk. 1. Sådanne ordninger skal i det mindste specificere følgende:

▼M2

▼B

▼M2

▼M2

▼B

Et tredjelandsselskab, der er etableret i et land, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er blevet anerkendt som reelt ækvivalente i overensstemmelse med stk. 1, og som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 39 i direktiv 2014/65/EU, har mulighed for at levere de af tilladelsen omfattede tjenesteydelser og aktiviteter til godkendte modparter og professionelle kunder i henhold til sektion I i bilag II til direktiv 2014/65/EU i andre EU-medlemsstater uden at skulle oprette nye filialer. I denne forbindelse skal det opfylde oplysningskravene for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og aktiviteter i artikel 34 i direktiv 2014/65/EU.

Et tredjelandsselskab kan ikke længere gøre brug af rettighederne i artikel 46, stk. 1, såfremt Kommissionen efter den i artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure vedtager en afgørelse, hvori den trækker sin afgørelse vedrørende det pågældende tredjeland, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel, tilbage.

ESMA overvåger udviklingen inden for regulering og tilsyn, håndhævelsespraksis og anden relevant markedsudvikling i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget ækvivalensafgørelser i medfør af stk. 1 med henblik på at kontrollere, at betingelserne for at træffe disse afgørelser stadig er opfyldt. ESMA forelægger hvert år Kommissionen en fortrolig rapport om sine resultater. Hvis ESMA finder det hensigtsmæssigt, kan ESMA høre EBA om rapporten.

Rapporten skal også afspejle de tendenser, der er observeret på grundlag af de oplysninger, som er indsamlet i henhold til artikel 46, stk. 6a, navnlig hvad angår selskaber, der yder service eller udøver aktiviteter som omhandlet i punkt 3) eller 6) i afsnit A i bilag I til direktiv 2014/65/EU.

På grundlag af den i stk. 5 omhandlede rapport forelægger Kommissionen mindst en gang årligt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten skal indeholde en liste over ækvivalensafgørelser, som Kommissionen har truffet eller trukket tilbage i rapporteringsåret, og alle foranstaltninger, som ESMA har truffet i henhold til artikel 49, samt en begrundelse for disse afgørelser og foranstaltninger.

Kommissionens rapport skal indeholde oplysninger om overvågningen af udviklingen inden for regulering og tilsyn, håndhævelsespraksis og anden relevant markedsudvikling i tredjelande, for hvilke der er vedtaget ækvivalensafgørelser. Den skal også gøre status over, hvordan tredjelandsselskabers grænseoverskridende ydelse af investeringsservice har udviklet sig generelt og navnlig med hensyn til den service og de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Rapporten skal til given tid også indeholde oplysninger om igangværende ækvivalensvurderinger, som Kommissionen foretager i forbindelse med et tredjeland.