+Artikel 8a Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
---+Artikel 8a 1.
---+Artikel 8a 2.
---+Artikel 8a 3.
---+Artikel 8a 3a.
---+Artikel 8a 4.
---+Artikel 8a 5.
---+Artikel 8a 6.
---+Artikel 8a 7.
---+Artikel 8a 8.

Artikel 8a Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

1. Visão geral

,
Título Regulamentação
Artikel 8a 1.

Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af følgende situationer indtræffer:

a) 

gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller

▼M11

b) 

gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder alle deres filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, og som enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

▼M6

Artikel 8a 2.
De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 8a 3.
Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.
Artikel 8a 3a.
Uanset denne artikels stk. 1 kan den kompetente myndighed på grundlag af den ansøgning, der er modtaget i henhold til nævnte stykke, og de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv 2014/65/EU, efter at have modtaget en anmodning fra en virksomhed som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, fravige kravet om at skulle være meddelt tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8 i nærværende direktiv for den pågældende virksomhed.

Når den kompetente myndighed modtager en anmodning om fravigelse, underretter den EBA herom. EBA afgiver en udtalelse om denne anmodning om fravigelse inden for en måned efter den kompetente myndigheds underretning. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om anmodningen om fravigelse under hensyntagen til EBA's udtalelse og som minimum følgende elementer:

a) 

hvis virksomheden er en del af en koncern, koncernens organisationsstruktur, den gældende bogføringspraksis inden for koncernen og fordelingen af aktiver på tværs af koncernenhederne

b) 

arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som virksomheden udøver i den medlemsstat, hvor den er etableret, og i Unionen som helhed

c) 

betydningen af og den systemiske risiko forbundet med de aktiviteter, som virksomheden udøver i den medlemsstat, hvor den er etableret, og i Unionen som helhed.

Hvis den kompetente myndigheds afgørelse afviger fra EBA's udtalelse, angiver den kompetente myndighed begrundelsen for afvigelsen i sin afgørelse.

Den kompetente myndighed underretter den pågældende virksomhed og EBA om sin afgørelse. EBA offentliggør den pågældende afgørelse sammen med sin udtalelse på sit websted.

Den kompetente myndighed revurderer sin afgørelse hvert tredje år.

Artikel 8a 4.
Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel 95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.
Artikel 8a 5.
I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladelse, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i betragtning.
Artikel 8a 6.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10

b) 

hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.

Artikel 8a 7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de elementer, som den kompetente myndighed skal tage hensyn til, når den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes en fravigelse i henhold til stk. 3a, idet der navnlig tages hensyn til væsentligheden af den modpartskreditrisiko, som et selskab er udsat for.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 8a 8.
Senest den 31. december 2028 forelægger EBA Kommissionen en rapport om anvendelsen af fravigelsen som omhandlet i denne artikels stk. 3a samt om anvendelsen af artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 575/2013.

1.1 Referências

1.2 Requisitos identificados

1.3 Normas relacionadas

2. Requisitos identificados

Requisitos
Fonte Requisito

3. Normas relacionadas

Normas
Fonte Requisito
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA