KAPITEL 1 Overgangsbestemmelser om tilsyn med institutter, som udøver retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 152

Værtslandene kan til statistisk brug kræve, at alle de kreditinstitutter, der har en filial på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende værtslandes kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.

Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandene i henhold til artikel 156, kan de kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.

Artikel 154

Inden den i artikel 153 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indskyderes, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.

Kommissionen kan, efter at have hørt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.

Artikel 156

Værtslandene har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted.

Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandene det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i deres pengepolitik.

Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

Artikel 157

Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i institutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse institutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle de oplysninger, der vil kunne lette overvågningen af disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store eksponeringer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og interne kontrolmekanismer.