+Preamble: 1

Preamble: 1

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt »konventionen«, blev godkendt ved afgørelse 81/691/EØF ( 3 ) og trådte for Fællesskabets vedkommende i kraft den 21. maj 1982.

(2)

Denne konvention udgør rammen for det regionale samarbejde om bevarelse og forvaltning af de marine levende ressourcer i Antarktis gennem oprettelsen af en Kommission for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt »CCAMLR«, og gennem vedtagelsen af bevarelsesforanstaltninger, der bliver bindende for de kontraherende parter.

(3)

På det XVIII. årlige møde i november 1999 vedtog CCAMLR bevarelsesforanstaltning 170/XVIII om en dokumentationsordning for fangster af Dissostichus spp.

(4)

Indførelsen af en dokumentationsordning for fangster af Dissostichus spp. tager sigte på at øge kontrollen med den internationale handel med denne art og at identificere oprindelsen for enhver Dissostichus spp., der indføres fra eller udføres til territorier, der hører under CCAMLR's kontraherende parter.

(5)

Fangstdokumentet skal ligeledes gøre det muligt at fastslå, om Dissostichus spp. er blevet fisket i konventionsområdet i overensstemmelse med CCAMLR's bevarelsesforanstaltninger, og at indsamle fangstoplysninger, der kan lette den videnskabelige evaluering af bestandene.

(6)

Bevarelsesforanstaltning 170/XVIII er blevet obligatorisk for alle de kontraherende parter fra den 9. maj 2000. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabet gennemfører den.

(7)

Det er nødvendigt at indføre pligt til at fremlægge et fangstdokument ved al indførsel af Dissostichus spp., for at CCAMLR kan nå bevarelsesmålene for denne art.

(8)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 4 ) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. Översikt

,
Rubrik Reglering

1.1 Referenser

1.2 Identifierade krav

1.3 Relaterade standarder

2. Identifierade krav

Krav
Källa Krav

3. Relaterade standarder

Standarder
Källa Krav
  • Builddate: 06.10.2006 00:00:00 -Doknr: CELEX:32001R1035
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA