RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 84, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (
1
),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (
2
),
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (
3
), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
inden for den fælles transportpolitik er det nødvendigt at forbedre beskyttelsesniveauet for passagerer, der bliver involveret i luftfartsulykker;
|
|
(2)
|
reglerne om erstatningsansvar i tilfælde af ulykker omhandles i konventionen angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, undertegnet i Warszawa den 12. oktober 1929, og i den ændring af denne, som blev undertegnet i Haag den 28. september 1955, samt konventionen, der blev indgået den 18. september 1961 i Guadalajara, alt efter hvilken der finder anvendelse (i det følgende benævnt »Warszawa-konventionen«); Warszawa-konventionen anvendes over hele verden til gavn for både passagerer og luftfartsselskaber;
|
|
(3)
|
Warszawa-konventionens erstatningsgrænser er for lave i forhold til de nuværende økonomiske og sociale normer og fører ofte til langvarige retssager, som skader luftfartens omdømme; medlemsstaterne har derfor hver for sig hævet erstatningsgrænsen og således skabt forskellige transportbetingelser i det indre marked for luftfart;
|
|
(4)
|
desuden gælder Warszawa-konventionen kun for international transport; i det indre marked for luftfart skelnes der ikke længere mellem indenrigs- og udenrigsflyvning; det vil derfor være hensigtsmæssigt, at erstatningsansvaret i forbindelse med såvel indenrigs- som udenrigsflyvning har samme omfang og karakter;
|
|
(5)
|
en fuldstændig fornyet gennemgang og revision af Warszawa-konventionen har længe været påkrævet, hvilket globalt på lang sigt vil være en mere ensartet og gennemførlig respons på spørgsmålet om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker; der bør fortsat gennem forhandling på internationalt plan gøres bestræbelser på at udvide de begrænsninger for erstatningsansvar, der er fastsat i Warszawa-konventionen;
|
|
(6)
|
i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det ønskeligt, at der på fællesskabsplan gøres en indsats for at få harmoniseret luftfartsselskabers erstatningsansvar, hvilket igen kunne bruges som retningslinje for forbedret passagerbeskyttelse på verdensplan;
|
|
(7)
|
det vil være hensigtsmæssigt at ophæve alle finansielle ansvarsgrænser i henhold til Warszawa-konventionens artikel 22, stk. 1, eller andre retlige eller kontraktlige begrænsninger, i overensstemmelse med de nuværende tiltag på internationalt plan;
|
|
(8)
|
for at undgå, at ofre for ulykker ikke får tilkendt erstatning, bør ΕF-luftfartsselskaberne ikke kunne påberåbe sig konventionens artikel 20, stk. 1, i forbindelse med et erstatningskrav som følge af, at en passager er blevet dræbt eller har lidt skade på legeme eller helbred som omhandlet i Warszawa-konventionens artikel 17, hvis kravet ligger inden for en vis grænse;
|
|
(9)
|
EF-luftfartsselskaber kan fritages for erstatningsansvar, såfremt den pågældende passagers uagtsomhed har været en medvirkende faktor;
|
|
(10)
|
det er nødvendigt at præcisere forpligtelserne i denne forordning på baggrund af artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (
4
); i denne henseende skal EF-luftfartsselskaber være forsikret op til en vis grænse som fastsat i nærværende forordning;
|
|
(11)
|
EF-luftfartsselskaber må altid kunne rejse krav over for tredjemand;
|
|
(12)
|
hurtig udbetaling af forskudsbeløb vil i høj grad være en hjælp for tilskadekomne passagerer eller erstatningsberettigede personer til dækning af umiddelbare omkostninger i forbindelse med en luftfartsulykke;
|
|
(13)
|
reglerne om erstatningsansvarets karakter og begrænsning, hvis en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred, indgår i transportbetingelserne i transportaftalen mellem luftfartsselskabet og passageren; for at mindske risikoen for konkurrenceforvridning bør luftfartsselskaber fra tredjelande give passagererne tilstrækkelige oplysninger om deres transportbetingelser;
|
|
(14)
|
denne forordnings finansielle begrænsninger skal kunne revideres på baggrund af den økonomiske udvikling og udviklingen i internationale fora;
|
|
(15)
|
Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) er for øjeblikket ved at revidere Warszawa-konventionen; indtil resultatet af denne revision foreligger, kunne midlertidige EF-foranstaltninger give passagererne en bedre beskyttelse; Rådet bør tage denne forordning op til fornyet overvejelse snarest muligt, efter at ICAO har revideret Warszawa-konventionen —
|
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
(
1
) EFT C 104 af 10. 4. 1996, s. 18 og EFT C 29 af 30. 1. 1997, s. 10.
(
2
) EFT C 212 af 22. 7. 1996, s. 38.
(
3
) Europa-Parlamentets udtalelse af 17. september 1996 (EFT C 320 af 28. 10. 1996, s. 30), Rådets fælles holdning af 24. februar 1997 (EFT C 123 af 21. 4. 1997, s. 89) og Europa-Parlamentets afgørelse af 29. maj 1997 (EFT C 182 af 16. 6. 1997).
(
4
) EFT L 240 af 24. 8. 1992, s. 1.
(
5
) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 2.