+Artikel 20 Krav til simpelhed
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.
---+Artikel 20 6.
---+Artikel 20 7.
---+Artikel 20 8.
---+Artikel 20 9.
---+Artikel 20 10.
---+Artikel 20 11.
---+Artikel 20 12.
---+Artikel 20 13.
---+Artikel 20 14.
|
Artikel 20 Krav til simpelhed
Krav til simpelhed
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 20 1.
|
Rettigheden til de underliggende eksponeringer skal være erhvervet af SSPE'en ved et egentligt salg (»true sale«) eller en tildeling eller overførsel med samme retlige virkning på en måde, som kan håndhæves over for sælger eller enhver anden tredjepart. Overførslen af rettigheden til SSPE'en er ikke omfattet af strenge tilbagetagelsesklausuler (»clawback provisions«) i tilfælde af sælgers insolvens.
|
|
Artikel 20 2.
|
Med henblik på stk. 1 udgør følgende strenge tilbagetagelsesklausuler:
a)
bestemmelser, som gør det muligt for sælgerens kurator udelukkende at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt på den baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev erklæret insolvent
b)
bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre den i litra a) omhandlede ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens insolvens på salgstidspunktet.
|
|
Artikel 20 3.
|
Med henblik på stk. 1 betragtes tilbagebetalingsklausuler i national insolvenslovgivning, som gør det muligt for kurator eller en domstol at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt i tilfælde af svigagtige overførsler, uretmæssig skade for kreditorer eller overførsler, som har til formål urimeligt at begunstige visse kreditorer frem for andre, ikke som strenge tilbagetagelsesklausuler.
|
|
Artikel 20 4.
|
Hvis sælgeren ikke er den oprindelige långiver, skal det egentlige salg, tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning af de underliggende eksponeringer for den pågældende sælger opfylde de krav, der er fastsat i stk. 1-3, uanset om dette egentlige salg eller denne tildeling eller overførsel med samme retlige virkning sker direkte eller foretages gennem en eller flere mellemliggende faser.
|
|
Artikel 20 5.
|
Såfremt overførslen af de underliggende eksponeringer sker ved tildeling og sikres på et senere tidspunkt end ved transaktionens afslutning, skal de hændelser, som udløser en sådan sikring, omfatte mindst følgende hændelser:
a)
en alvorlig forringelse af sælgers kreditkvalitetssituation
c)
sælgers uafhjulpne overtrædelser af sine aftalemæssige forpligtelser, herunder misligholdelse fra sælgers side.
|
|
Artikel 20 6.
|
Sælger skal tilvejebringe erklæringer og garantier for, at de underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, efter dennes bedste overbevisning ikke er behæftede eller på anden måde i en tilstand, som må forventes at påvirke håndhævelsen af det egentlige salg eller tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning negativt.
|
|
Artikel 20 7.
|
De underliggende eksponeringer, som overføres fra eller tildeles af sælger til SSPE'en, skal opfylde på forhånd fastsatte, klare og veldokumenterede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljeforvaltning af nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag. Med henblik på dette stykke anses udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier, ikke for at være aktiv porteføljeforvaltning. Eksponeringer, der overføres til SSPE'en efter transaktionens afslutning, skal opfylde de kriterier, der gælder for de oprindelige underliggende eksponeringer.
|
|
Artikel 20 8.
|
Securitiseringen skal sikres ved en pulje af underliggende eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika, der er forbundet med aktivtypens pengestrømme, herunder deres karakteristika med hensyn til kontrakter, kreditrisiko og forudbetaling. En pulje af underliggende eksponeringer må kun omfatte én aktivtype. De underliggende eksponeringer skal indeholde forpligtelser, der er kontraktmæssigt bindende, og som kan håndhæves med fuld regresret over for låntagerne og, hvor det er relevant, garanterne. De underliggende eksponeringer er forbundet med fastsatte periodiske betalingsstrømme, hvis afdrag beløbsmæssigt kan variere, og som er betalinger vedrørende leje, hovedstol eller renter, eller som er relateret til eventuelle andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som understøtter sådanne betalinger. De underliggende eksponeringer kan også generere indtægter fra salget af finansierede eller leasede aktiver. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, bortset fra erhvervsobligationer, der ikke er opført i et handelssystem.
|
|
Artikel 20 9.
|
De underliggende eksponeringer må ikke omfatte en securitiseringsposition.
|
|
Artikel 20 10.
|
De underliggende eksponeringer skal indgås som led i det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers almindelige virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem, som det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver har anvendt på tidspunktet for indgåelse over for tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres. De bevillingsstandarder, som de underliggende eksponeringer indgås efter, og eventuelle væsentlige ændringer i forhold til forudgående bevillingsstandarder skal gøres fuldt tilgængelige for potentielle investorer uden unødig forsinkelse. I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiveren. Vurderingen af låntagerens kreditværdighed skal opfylde kravene i artikel 8 i direktiv 2008/48/EF eller artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i direktiv 2014/17/EU eller, hvis det er relevant, tilsvarende krav i tredjelande. Det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver skal have ekspertise inden for indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
|
|
Artikel 20 11.
|
De underliggende eksponeringer overføres efter udvælgelsen til SSPE'en uden unødig forsinkelse og må på tidspunktet for udvælgelsen ikke omfatte misligholdte eksponeringer som omhandlet i artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garant, som efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning:
a)
er blevet erklæret insolvent, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet en endelig ret til tvangsinddrivelse, som ikke kan appelleres, eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for tre år forud for indgåelsesdatoen, eller som har gennemgået en gældsomlægningsproces for så vidt angår vedkommendes misligholdte eksponeringer inden for tre år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, medmindre:
i)
en omlagt underliggende eksponering ikke har frembragt nye restancer efter datoen for omlægningen, der skal have fundet sted mindst ét år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, og
ii)
de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en gør tilgængelige i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), og litra e), nr. i), udtrykkeligt fastsætter andelen af omlagte underliggende eksponeringer, tidspunktet for og nærmere oplysninger om omlægningen samt deres udvikling efter datoen for omlægningen
b)
på tidspunktet for indgåelse, hvis det er relevant, fandtes i et offentligt kreditregister over personer med negativ kredithistorik eller, hvis et sådant offentligt register ikke findes, et andet kreditregister, som er tilgængeligt for det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver, eller
c)
har en kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres.
|
|
Artikel 20 12.
|
Låntagerne skal på det tidspunkt, hvor eksponeringerne overføres, have erlagt mindst én betaling, medmindre der er tale om revolverende securitiseringer sikret ved eksponeringer, som afvikles med et enkelt afdrag, eller som har en restløbetid på mindre end ét år, herunder uden begrænsning månedlige betalinger på revolverende kreditter.
|
|
Artikel 20 13.
|
Tilbagebetalingen til indehaverne af securitiseringspositionerne må ikke struktureres således, at de hovedsagligt afhænger af salget af aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer. Dette forhindrer ikke, at sådanne aktiver efterfølgende indgår i en roll-over eller refinansieres. Tilbagebetalingen til indehaverne af de securitiseringspositioner, hvis underliggende eksponeringer er sikret med aktiver, hvis værdi er garanteret eller fuldt beskyttet af en tilbagekøbsforpligtelse af sælgeren af de aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer, eller af en anden tredjepart, anses ikke for at afhænge af salget af aktiver, som sikrer de pågældende underliggende eksponeringer.
|
|
Artikel 20 14.
|
EBA udarbejder i nært samarbejde med ESMA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvilke af de i stk. 8 omhandlede underliggende eksponeringer der anses for at være homogene. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 09.04.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R2402
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|