+KAPITEL III Den registreredes rettigheder
---+Artikel 12 Meddelelser og nærmere regler for udøvelse af den registreredes rettigheder
------+Article 12 1.
------+Article 12 2.
------+Article 12 3.
------+Article 12 4.
------+Article 12 5.
---+Artikel 13 Oplysninger, der skal stilles til rådighed for eller gives til den registrerede
------+Article 13 1.
------+Article 13 2.
------+Article 13 3.
------+Article 13 4.
---+Artikel 14 Den registreredes indsigtsret
---+Artikel 15 Begrænsninger af indsigtsretten
------+Article 15 1.
------+Article 15 2.
------+Article 15 3.
------+Article 15 4.
---+Artikel 16 Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling
------+Article 16 1.
------+Article 16 2.
------+Article 16 3.
------+Article 16 4.
------+Article 16 5.
------+Article 16 6.
---+Artikel 17 Den registreredes udøvelse af rettigheder og tilsynsmyndighedens kontrol
------+Article 17 1.
------+Article 17 2.
------+Article 17 3.
---+Artikel 18 Den registreredes rettigheder i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager
|
KAPITEL III Den registreredes rettigheder
KAPITEL III Den registreredes rettigheder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12 Meddelelser og nærmere regler for udøvelse af den registreredes rettigheder
|
Artikel 12 Meddelelser og nærmere regler for udøvelse af den registreredes rettigheder 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal iværksætte rimelige tiltag for at give enhver oplysning som omhandlet i artikel 13 og enhver meddelelse som omhandlet i artikel 11, 14-18 og 31 om behandling til den registrerede i en kortfattet, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog. Oplysningerne gives på enhver hensigtsmæssig måde, herunder ved hjælp af elektroniske midler. Som hovedregel skal den dataansvarlige give oplysningerne i samme form som anmodningen. 2. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal lette udøvelsen af den registreredes rettigheder i medfør af artikel 11 og 14-18. 3. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal give den registrerede skriftlig meddelelse om opfølgningen på dennes anmodning uden unødig forsinkelse. 4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at de oplysninger, der gives i medfør af artikel 13, og enhver meddelelse og enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 11, 14-18 og 31, er gratis. Hvis anmodninger fra en registreret er åbenbart grundløse eller overdrevne, især fordi de gentages, kan den dataansvarlige enten:
a) opkræve et rimeligt gebyr under hensyntagen til de administrative omkostninger ved at give oplysninger eller meddelelser eller træffe den ønskede foranstaltning, eller
b) afvise at efterkomme anmodningen.
Bevisbyrden for, at anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven, påhviler den dataansvarlige. 5. Den dataansvarlige kan, hvis der hersker rimelig tvivl om identiteten af den fysiske person, der fremsætter en anmodning som omhandlet i artikel 14 eller 16, anmode om de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte den registreredes identitet.
|
|
Artikel 13 Oplysninger, der skal stilles til rådighed for eller gives til den registrerede
|
Artikel 13 Oplysninger, der skal stilles til rådighed for eller gives til den registrerede 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige som minimum stiller følgende oplysninger til rådighed for den registrerede:
a) identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige
b) kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelsesrådgiver
c) formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til
d) retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed og kontaktoplysningerne for tilsynsmyndigheden
e) retten til at anmode den dataansvarlige om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger og begrænsning af behandling af personoplysningerne vedrørende den registrerede.
2. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne ved lov bestemmelser om, at den dataansvarlige i særlige tilfælde skal give den registrerede følgende yderligere oplysninger, for at vedkommende kan udøve sine rettigheder:
a) retsgrundlaget for behandlingen
b) det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum
c) hvor det er relevant, kategorierne af modtagere af personoplysningerne, herunder i tredjelande eller internationale organisationer
d) hvis det er nødvendigt, yderligere oplysninger, navnlig hvis personoplysningerne indsamles uden den registreredes vidende.
3. Medlemsstaterne kan vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger, der udsætter, begrænser eller afskærer meddelelse af oplysninger til de registrerede, jf. stk. 2, i det omfang og så længe en sådan foranstaltning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser for at:
a) undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer
b) undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner
c) beskytte den offentlige sikkerhed
d) beskytte statens sikkerhed
e) beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.
4. Medlemsstaterne kan vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger for at fastsætte de kategorier af behandling, som helt eller delvis er omfattet af ethvert af de litraer, der er anført i stk. 3.
|
|
Artikel 14 Den registreredes indsigtsret
|
Artikel 14 Den registreredes indsigtsret Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og følgende information, jf. dog artikel 15:
a) formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
b) de berørte kategorier af personoplysninger
c) de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er videregivet til, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer
d) om muligt, det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum
e) retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede
f) retten til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden og kontaktoplysningerne for tilsynsmyndigheden
g) meddelelse af hvilke personoplysninger, der er omfattet af behandlingen, og enhver tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.
|
|
Artikel 15 Begrænsninger af indsigtsretten
|
Artikel 15 Begrænsninger af indsigtsretten 1. Medlemsstaterne kan vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger, der helt eller delvis begrænser den registreredes ret til indsigt, i det omfang og så længe en sådan delvis eller fuldstændig begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser for at:
a) undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer
b) undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner
c) beskytte den offentlige sikkerhed
d) beskytte statens sikkerhed
e) beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.
2. Medlemsstaterne kan vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger for at fastsætte de kategorier af behandling, som helt eller delvis er omfattet af stk. 1, litra a)-e). 3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at den dataansvarlige uden unødig forsinkelse skal give den registrerede skriftlig meddelelse om ethvert afslag på indsigt i personoplysninger eller begrænsning af indsigten og om begrundelsen for afslaget eller begrænsningen. En sådan meddelelse kan udelades, hvis sådanne oplysninger ville være til skade for et af formålene i stk. 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede om muligheden for at indgive en klage til en tilsynsmyndighed eller adgangen til retsmidler. 4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal dokumentere den faktiske eller retlige begrundelse, som afgørelsen hviler på. Disse oplysninger stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne.
|
|
Artikel 16 Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling
|
Artikel 16 Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den registrerede har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den registrerede under hensyntagen til formålene med behandlingen skal have ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, bl.a. ved at fremlægge en supplerende erklæring. 2. Medlemsstaterne kræver, at den dataansvarlige sletter personoplysninger uden unødig forsinkelse, og fastsætter bestemmelser om, at den registrerede skal have ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, hvis behandling overtræder de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 4, 8 eller 10, eller hvis personoplysninger skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse, som den dataansvarlige er underlagt. 3. I stedet for sletning begrænser den dataansvarlige behandling, hvis:
a) rigtigheden af personoplysningerne bestrides af den registrerede og deres rigtighed eller urigtighed ikke kan konstateres, eller
b) personoplysningerne skal bevares som bevismiddel.
Hvis behandling er begrænset i henhold til første afsnit, litra a), underretter den dataansvarlige den registrerede herom, inden begrænsningen af behandling ophæves. 4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal give den registrerede skriftlig meddelelse om ethvert afslag på berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling og om begrundelsen for afslaget. Medlemsstaterne kan vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger, der helt eller delvis begrænser forpligtelsen til at give sådanne oplysninger, i det omfang en sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser for at:
a) undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer
b) undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner
c) beskytte den offentlige sikkerhed
d) beskytte statens sikkerhed
e) beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede om muligheden for at indgive klage til en tilsynsmyndighed eller adgangen til retsmidler. 5. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal meddele berigtigelse af urigtige personoplysninger til den kompetente myndighed, hvorfra de urigtige oplysninger stammer. 6. Medlemsstaterne fastsætter, hvis personoplysningerne er blevet berigtiget eller slettet eller behandlingen er blevet begrænset, jf. stk. 1, 2 og 3, bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette modtagerne, og at modtagerne berigtiger eller sletter personoplysningerne eller begrænser behandling af personoplysninger, som de har ansvaret for.
|
|
Artikel 17 Den registreredes udøvelse af rettigheder og tilsynsmyndighedens kontrol
|
Artikel 17 Den registreredes udøvelse af rettigheder og tilsynsmyndighedens kontrol 1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 4, vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, der fastsætter, at den registreredes rettigheder også kan udøves gennem den kompetente tilsynsmyndighed. 2. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede om dennes mulighed for at udøve sine rettigheder gennem tilsynsmyndigheden i henhold til stk. 1. 3. Hvis den i stk. 1 omhandlede ret udøves, underretter tilsynsmyndigheden som minimum den registrerede om, at tilsynsmyndigheden har foretaget den nødvendige kontrol eller undersøgelse. Tilsynsmyndigheden underretter også den registrerede om dennes adgang til retsmidler.
|
|
Artikel 18 Den registreredes rettigheder i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager
|
Artikel 18 Den registreredes rettigheder i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 13, 14 og 16, skal gennemføres i henhold til medlemsstaternes nationale ret, når personoplysningerne er indeholdt i en retsafgørelse eller et register eller en sagsakt, der behandles i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 04.05.2016 00:00:00 -Doknr: CELEX:32016L0680
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|