+Section 2 Security of personal data
---+Artikel 29 Behandlingssikkerhed
------+Article 29 1.
------+Article 29 2.
---+Artikel 30 Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden
------+Article 30 1.
------+Article 30 2.
------+Article 30 3.
------+Article 30 4.
------+Article 30 5.
------+Article 30 6.
---+Artikel 31 Underretning om brud på persondatasikkerheden til den registrerede
------+Article 31 1.
------+Article 31 2.
------+Article 31 3.
------+Article 31 4.
------+Article 31 5.

Section 2 Security of personal data

Section 2 Security of personal data

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 29 Behandlingssikkerhed

Artikel 29

Behandlingssikkerhed

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, navnlig for så vidt angår behandlingen af de særlige kategorier af personoplysninger, der er omhandlet i artikel 10.

2.  For så vidt angår automatisk behandling, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at den dataansvarlige eller databehandleren på grundlag af en risikovurdering gennemfører foranstaltninger til at sikre, at:

a) uautoriserede personer ikke kan få adgang til det behandlingsudstyr, der benyttes til behandling (»kontrol med fysisk adgang til udstyret«)

b) der ikke sker uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af datamedier (»kontrol med datamedier«)

c) der ikke sker uautoriseret indlæsning af personoplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af opbevarede personoplysninger (»kontrol med opbevaring«)

d) automatiske behandlingssystemer ikke via datakommunikationsudstyr kan benyttes af uautoriserede personer (»brugerkontrol«)

e) personer med bemyndigelse til at anvende et automatisk behandlingssystem kun har adgang til de personoplysninger, der er omfattet af deres adgangstilladelse (»kontrol med dataadgangen«)

f) det er muligt at kontrollere og fastslå de organer, til hvilke der er blevet eller kan transmitteres eller stilles til rådighed ved hjælp af datakommunikationsudstyr (»kommunikationskontrol«)

g) det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i automatiske behandlingssystemer, og hvornår og af hvem personoplysningerne blev indlæst (»kontrol med indlæsning«)

h) der ikke sker uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsler af disse eller under transport af datamedier (»transportkontrol«)

i) de anvendte systemer i tilfælde af teknisk uheld kan genetableres (»genopretning«)

j) systemet fungerer, at indtrufne fejl meldes (»pålidelighed«), og at opbevarede personoplysninger ikke bliver ødelagt som følge af fejlfunktioner i systemet (»integritet«).

Artikel 30 Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden

Artikel 30

Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden

1.  Medlemsstaterne fastsætter ved brud på persondatasikkerheden bestemmelser om, at den dataansvarlige uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at denne er blevet bekendt med det, skal anmelde bruddet på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden, medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Foretages anmeldelsen til tilsynsmyndigheden ikke inden for 72 timer, ledsages den af en begrundelse for forsinkelsen.

2.  Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket et brud på persondatasikkerheden.

3.  Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal mindst:

a) beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger

b) angive navn på og kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren eller et andet kontaktpunkt, hvor yderligere oplysninger kan indhentes

c) beskrive de sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden

d) beskrive de foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet eller foreslår truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger.

4.  Når og for så vidt som det ikke er muligt at forelægge oplysningerne samlet, kan oplysningerne meddeles trinvist uden unødig yderligere forsinkelse.

5.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at den dataansvarlige skal dokumentere alle brud på persondatasikkerheden som omhandlet i stk. 1, herunder de faktiske omstændigheder vedrørende bruddet på persondatasikkerheden, dets virkninger og de trufne afhjælpende foranstaltninger. Denne dokumentation skal kunne sætte tilsynsmyndigheden i stand til at kontrollere, at denne artikel er overholdt.

6.  Medlemsstaterne fastsætter, hvis bruddet på persondatasikkerheden omfatter personoplysninger, der er transmitteret af eller til den dataansvarlige i en anden medlemsstat, bestemmelser om, at de i stk. 3 omhandlede oplysninger uden unødig forsinkelse skal meddeles til den dataansvarlige i denne medlemsstat.

Artikel 31 Underretning om brud på persondatasikkerheden til den registrerede

Artikel 31

Underretning om brud på persondatasikkerheden til den registrerede

1.  Medlemsstaterne fastsætter, når et brud på persondatasikkerheden sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bestemmelser om, at den dataansvarlige uden unødig forsinkelse skal underrette den registrerede om bruddet på persondatasikkerheden.

2.  Underretningen af den registrerede i henhold til denne artikels stk. 1 skal i et klart og forståeligt sprog beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og mindst indeholde de oplysninger og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, litra b), c) og d).

3.  Det er ikke nødvendigt at underrette den registrerede som omhandlet i stk. 1, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) den dataansvarlige har gennemført passende tekniske og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er blevet anvendt på de personoplysninger, som er berørt af bruddet på persondatasikkerheden, navnlig foranstaltninger, der gør personoplysningerne uforståelige for enhver, der ikke har autoriseret adgang hertil, som f.eks. kryptering

b) den dataansvarlige har truffet efterfølgende foranstaltninger, der sikrer, at den høje risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder som omhandlet i stk. 1 sandsynligvis ikke længere er reel

c) det vil kræve en uforholdsmæssig indsats. I et sådant tilfælde skal der i stedet foretages en offentlig meddelelse eller tilsvarende foranstaltning, hvorved de registrerede underrettes på en tilsvarende effektiv måde.

4.  Hvis den dataansvarlige ikke allerede har underrettet den registrerede om bruddet på persondatasikkerheden, kan tilsynsmyndigheden efter at have overvejet sandsynligheden for, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en høj risiko, kræve, at den dataansvarlige gør dette, eller beslutte, at en af betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

5.  Den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede underretning af den registrerede kan udsættes, begrænses eller afskæres på de betingelser og af de årsager, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 04.05.2016 00:00:00 -Doknr: CELEX:32016L0680
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.