+Artikel 8 Operationelle krav
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.

Artikel 8 Operationelle krav

Operationelle krav

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1.
Kreditinstitutter skal indføre politikker og begrænsninger for at sikre, at beholdningen af de likvide aktiver, der udgør deres likviditetsbuffer, til enhver tid forbliver tilstrækkeligt diversificeret. Kreditinstitutter skal derfor tage hensyn til omfanget af diversificeringen mellem de forskellige kategorier af likvide aktiver og inden for samme kategori af likvide aktiver, jf. dette afsnits kapitel 2, samt andre relevante diversifikationsfaktorer såsom udstedertype, modparter eller sådanne udstederes eller modparters geografiske placering.

Kompetente myndigheder kan indføre specifikke begrænsninger eller krav til et kreditinstituts beholdning af likvide aktiver for at sikre, at de opfylder kravene i dette stykke. Sådanne begrænsninger eller krav finder imidlertid ikke anvendelse på:

a) 

følgende kategorier af aktiver på niveau 1:

i) 

sedler og mønter, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

▼M1

ii) 

eksponeringer mod centralbanker, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og d)

▼B

iii) 

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, jf. artikel 10, stk. 1, litra g)

b) 

de kategorier af aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav på eller er garanteret af centralregeringen, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, jf. artikel 10, stk. 1, litra c) og d), forudsat at kreditinstituttet besidder det relevante aktiv til dækning af udgående stressede nettopengestrømme i medlemsstatens eller tredjelandets valuta, eller aktivet er udstedt af centralregeringen, de regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder i kreditinstituttets hjemland

c) 

den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d).

Artikel 8 2.
Kreditinstitutter skal have direkte adgang til deres beholdning af likvide aktiver og skal til enhver tid kunne omsætte dem til penge i en stressperiode på 30 kalenderdage gennem direkte salg eller genkøbsaftaler på almindeligt anerkendte genkøbsmarkeder. Et likvidt aktiv anses for at være direkte tilgængeligt for et kreditinstitut, såfremt der ikke foreligger retlige eller praktiske hindringer for kreditinstituttets evne til rettidigt at omsætte et sådant aktiv til penge.

Aktiver, der anvendes til at forbedre kreditkvaliteten i strukturerede transaktioner eller til at dække kreditinstituttets driftsomkostninger, anses ikke for at være direkte tilgængelige for et kreditinstitut.

Aktiver, der besiddes i et tredjeland, hvor der er begrænsninger for deres frie omsættelighed, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i det pågældende tredjeland. Aktiver, der besiddes i en ikkekonvertibel valuta, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i den pågældende valuta.

Artikel 8 3.

Kreditinstitutter skal sikre, at deres likvide aktiver er under en specifik likviditetsstyringsfunktions kontrol i kreditinstituttet. Opfyldelsen af dette krav skal påvises over for den kompetente myndighed ved enten at:

a) 

placere de likvide aktiver i en separat pulje, som forvaltes direkte af likviditetsfunktionen udelukkende med det formål at anvende dem som kilde til eventualmidler, herunder i stressperioder

▼M1

b) 

indføre interne systemer og kontroller, der skal give likviditetsstyringsfunktionen effektiv operationel kontrol til til enhver tid inden for stressperioden på 30 kalenderdage at omsætte beholdningen af likvide aktiver til penge og tilgå eventualmidlerne, uden at dette er i direkte strid med eksisterende forretnings- eller risikostyringsstrategier. Navnlig må et aktiv ikke indgå i likviditetsbufferen, såfremt det, hvis aktivet omsættes til penge uden at blive erstattet i stressperioden på 30 kalenderdage, fjerner en sikring, der ville skabe en åben risikoposition, som overstiger kreditinstituttets interne grænser

▼B

c) 

anvende en kombination af a) og b), forudsat at den kompetente myndighed har skønnet, at en sådan kombination kan accepteres.

Artikel 8 4.

Kreditinstitutter skal regelmæssigt og mindst en gang om året omsætte et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af deres beholdning af likvide aktiver til penge ved hjælp af et direkte salg eller en simpel genkøbsaftale på et almindeligt anerkendt genkøbsmarked. Kreditinstitutter skal udarbejde strategier for afhændelsen af dele af deres likvide aktiver, som er fyldestgørende med hensyn til at:

a) 

teste adgangen til markedet for disse aktiver og deres brugbarhed

b) 

kontrollere, at kreditinstituttets processer til rettidig omsætning af aktiverne til penge er effektive

c) 

minimere risikoen for at sende et negativt signal til markedet som følge af, at kreditinstituttet omsætter sine aktiver til penge i stressperioder.

Kravet i første afsnit finder ikke anvendelse på aktiver på niveau 1, jf. artikel 10, medmindre de er dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, på den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), eller på indskud og andre likviditetsmidler i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, jf. artikel 16.

For likvide aktiver, der besiddes i en likviditetsbuffer for cover poolen, anses kravet i første afsnit for opfyldt, hvis kreditinstituttet regelmæssigt og mindst en gang om året omsætter likvide aktiver, der udgør et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af dets beholdninger af aktiver i likviditetsbufferen for cover poolen uden nødvendigvis at skulle være en del af denne buffer.

Artikel 8 5.

Kravet i stk. 2 forhindrer ikke kreditinstitutter i at afdække markedsrisikoen i forbindelse med deres likvide aktiver, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

kreditinstituttet indfører hensigtsmæssige interne ordninger i overensstemmelse med stk. 2 og 3 for at sikre, at disse aktiver fortsat er direkte tilgængelige og under likviditetsstyringsfunktionens kontrol

b) 

der tages hensyn til de eventuelle ud- og indgående nettopengestrømme, der ville følge af en førtidig lukning af afdækningen, i værdiansættelsen af det relevante aktiv i overensstemmelse med artikel 9.

Artikel 8 6.

Kreditinstitutter sikrer, at valutadenomineringen af deres likvide aktiver stemmer overens med den valutamæssige fordeling af deres udgående nettopengestrømme. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder imidlertid kræve, at kreditinstitutter begrænser valutamismatch ved at fastsætte begrænsninger for den del af de udgående nettopengestrømme i en valuta, der kan opfyldes i en stressperiode, ved at besidde likvide aktiver, der ikke er denomineret i den pågældende valuta. Denne begrænsning må kun anvendes for indberetningsvalutaen eller en valuta, som kan være underlagt separat indberetning i overensstemmelse med artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatch, som kan finde anvendelse i overensstemmelse med dette stykke, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:

a) 

om kreditinstituttet er i stand til at foretage følgende:

i) 

anvende de likvide aktiver til at generere likviditet i den valuta og den jurisdiktion, som de udgående nettopengestrømme opstår i

ii) 

udveksle valutaer og rejse midler på udenlandske valutamarkeder i stresssituationer, som svarer til den i artikel 4 omhandlede stressperiode på 30 kalenderdage

iii) 

overføre et likviditetsoverskud fra én valuta til en anden og på tværs af jurisdiktioner og juridiske enheder inden for koncernen i stresssituationer, som svarer til den i artikel 4 omhandlede stressperiode på 30 kalenderdage

b) 

virkningen af pludseligt opståede, negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende mismatchpositioner og for effektiviteten af valutaafdækninger.

Enhver begrænsning for valutamismatch, der indføres i overensstemmelse med denne bestemmelse, anses for at udgøre et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.07.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32015R0061
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.