+Artikel 11 Aktiver på niveau 2A
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.

Artikel 11 Aktiver på niveau 2A

Aktiver på niveau 2A

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.

Aktiver på niveau 2A omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

a) 

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder i en medlemsstat, hvis eksponeringer mod disse er tildelt en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med artikel 115, stk. 1 og 5, og artikel 116, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant

b) 

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af centralregeringen eller centralbanken i et tredjeland eller af en regional eller lokal myndighed eller offentlig enhed i et tredjeland, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, artikel 115 eller artikel 116 i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant

c) 

eksponeringer i form af dækkede obligationer af høj kvalitet, som skal opfylde samtlige følgende krav:

▼M2

i) 

de er dækkede obligationer som omhandlet i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162, eller de er udstedt før den 8. juli 2022 og opfylder de krav i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som er gældende på udstedelsesdatoen, hvilket gør dem berettiget til særbehandling som dækkede obligationer indtil deres udløb

ii) 

eksponeringerne mod institutterne i sikkerhedspuljen opfylder kravene i artikel 129, stk. 1, litra c), og artikel 129, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013

▼M2 —————

▼B

iv) 

emissionsstørrelsen er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

v) 

de dækkede obligationer tildeles en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er kreditkvalitetstrin 2 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering, eller de tildeles, såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering, en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med forordningens artikel 129, stk. 5

vi) 

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 7 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer. Hvis dækkede obligationer, der er kreditkvalitetstrin 1 i en kreditvurdering, ikke opfylder minimumsomfanget for udstedelse af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra f), nr. iv), men opfylder kravene for dækkede obligationer af høj kvalitet i nr. i), ii), iii) og iv), er de i stedet underlagt et minimumsaktivdækningskrav på 2 %

d) 

eksponeringer i form af dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande, som skal opfylde samtlige følgende krav:

i) 

de er dækkede obligationer i overensstemmelse med tredjelandets nationale lovgivning, som skal definere dem som gældsværdipapirer udstedt af kreditinstitutter eller af et 100 % ejet datterselskab i et kreditinstitut, som garanterer udstedelsen, og de er sikret ved en sikkerhedspulje af aktiver, som obligationsindehavere har direkte adgang til med hensyn til tilbagebetaling af hovedstol og rente baseret på en prioritering i tilfælde af udstederens misligholdelse

ii) 

udstederen og de dækkede obligationer er i henhold til den nationale lovgivning i tredjelandet underlagt et særligt offentligt tilsyn, som har til formål at beskytte obligationsindehaverne, og de tilsyns- og lovgivningsmæssige ordninger, der anvendes i tredjelandet, skal som minimum svare til dem, der anvendes i Unionen

▼M2

iii) 

de dækkede obligationer er sikret ved en pulje af aktiver af en eller flere af de typer, der er beskrevet i artikel 129, stk. 1, litra b), d), f) og g), i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis puljen omfatter lån med sikkerhed i fast ejendom, skal kravene i artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2019/2162 være opfyldt

iv) 

eksponeringerne mod institutterne i sikkerhedspuljen opfylder kravene i artikel 129, stk. 1, litra c), og artikel 129, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013

v) 

det kreditinstitut, der investerer i de dækkede obligationer, og udstederen opfylder gennemsigtighedskravet i artikel 14 i direktiv (EU) 2019/2162

▼B

vi) 

de dækkede obligationer tildeles en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering, eller de tildeles, såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering, en risikovægt på 10 % i overensstemmelse med forordningens artikel 129, stk. 5

vii) 

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 7 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer. Hvis emissionsstørrelsen for de dækkede obligationer er 500 mio. EUR (eller det tilsvarende beløb i national valuta) eller derover, er de dog i stedet omfattet af et minimumsaktivdækningskrav på 2 %

e) 

erhvervsobligationer, der opfylder samtlige følgende krav:

i) 

de er tildelt en kreditvurdering af et udpeget ECAI, som er mindst kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 122 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering

ii) 

emissionsstørrelse er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

iii) 

den maksimale løbetid for værdipapirerne på udstedelsestidspunktet er 10 år.

Artikel 11 2.
Markedsværdien af de enkelte aktiver på niveau 2A er underlagt et haircut på mindst 15 %.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.07.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32015R0061
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.