+Artikel 31
---+Artikel 31 1.
---+Artikel 31 2.
---+Artikel 31 3.
---+Artikel 31 4.
---+Artikel 31 5.
|
Artikel 31
Outsourcing af afgørende eller væsentlige operationelle funktioner (artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2014/65/EU)
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 31 1.
|
Investeringsselskaber, som overlader afgørende eller væsentlige operationelle funktioner til tredjepart, beholder det fulde ansvar for varetagelsen af alle deres forpligtelser i henhold til direktiv 2014/65/EU og skal opfylde følgende betingelser:
a)
outsourcing fører ikke til, at den øverste ledelse delegerer sit ansvar
b)
investeringsselskabets forhold til og forpligtelser over for sine kunder i henhold til direktiv 2014/65/EU ændres ikke
c)
betingelserne, som investeringsselskabet skal overholde for at blive meddelt tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2014/65/EU og for at kunne oppebære denne tilladelse, undermineres ikke
d)
ingen af de øvrige betingelser for meddelelse af tilladelse til selskabet bortfalder eller ændres.
|
|
Artikel 31 2.
|
Investeringsselskaberne skal udvise passende dygtighed, omhu og hurtighed, når det indgår, administrerer eller opsiger en aftale om outsourcing af afgørende eller væsentlige operationelle funktioner til en tjenesteyder, og skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
tjenesteyderen har evnen, kapaciteten, tilstrækkelige ressourcer, en passende organisatorisk struktur, som støtter udførelsen af de outsourcede funktioner, og alle lovpligtige tilladelser til at udføre de outsourcede funktioner på en pålidelig og professionel måde
b)
tjenesteyderen udfører de outsourcede funktioner effektivt og i overensstemmelse med gældende love og reguleringsmæssige krav, og til dette formål har selskabet opstillet metoder og procedurer til at vurdere tjenesteyderens udførelsesstandard og til løbende at kontrollere dennes ydelser
c)
tjenesteyderen fører et korrekt tilsyn med udførelsen af de outsourcede funktioner og styrer risiciene knyttet til outsourcingen på passende vis
d)
der træffes passende foranstaltninger ved tegn på, af at tjenesteyderen ikke udfører funktionerne effektivt eller i overensstemmelse med gældende love og reguleringsmæssige krav
e)
investeringsselskabet fører et effektivt tilsyn med de outsourcede funktioner eller tjenester og styrer risiciene knyttet til outsourcingen, og selskabet opretholder derfor den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at effektivt at kunne føre tilsyn med de outsourcede funktioner samt styre nævnte risici
f)
tjenesteyderen har underrettet investeringsselskabet om enhver udvikling, som i væsentlig grad kan påvirke dennes evne til effektivt og i overensstemmelse med gældende love og reguleringsmæssige krav at udføre de outsourcede funktioner
g)
investeringsselskabet er i stand til, om nødvendigt med øjeblikkelig virkning, at opsige aftalen om outsourcing, hvis dette er i dets kunders interesse, uden at dette skader kontinuiteten i og kvaliteten af dennes levering af tjenesteydelser til kunder
h)
tjenesteyderen samarbejder i forbindelse med de outsourcede aktiviteter med investeringsselskabets kompetente myndigheder
i)
investeringsselskabet, dets revisorer og de relevante kompetente myndigheder har effektiv adgang til data vedrørende de outsourcede aktiviteter samt til tjenesteyderens relevante forretningslokaler, hvor dette er nødvendigt med henblik på et effektivt tilsyn i henhold til denne artikel, og de kompetente myndigheder kan udnytte disse adgangsrettigheder
j)
tjenesteyderen beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende investeringsselskabet og dets kunder
k)
investeringsselskabet og tjenesteyderen har opstillet og gennemført og opretholder en beredskabsplan for datagendannelse ved systemnedbrud og regelmæssig afprøvning af backupfunktioner, såfremt dette er nødvendigt i lyset af den funktion, den service eller den aktivitet, der er blevet outsourcet
l)
investeringsselskabet har sikret, at kontinuiteten i og kvaliteten af de outsourcede funktioner eller tjenester også opretholdes, i tilfælde af at outsourcingen bringes til ophør, det være sig ved overførsel af de outsourcede funktioner eller tjenester til anden tredjepart eller ved, at selskabet udfører dem selv.
|
|
Artikel 31 3.
|
De rettigheder og forpligtelser, som investeringsselskaberne og tjenesteyderen hver især har, skal klart fordeles og fastlægges i en skriftlig aftale. Investeringsselskabet skal navnlig beholde sin ret til at give instrukser og til opsigelse, retten til oplysninger og retten til indseende med og adgang til regnskaber og lokaler. Aftalen skal sikre, at outsourcing til tjenesteyderen kun finder sted med investeringsselskabets skriftlige samtykke.
|
|
Artikel 31 4.
|
Hvis investeringsselskabet og tjenesteyderen indgår i samme koncern, kan investeringsselskabet med henblik på at overholde denne artikel og artikel 32 tage hensyn til, i hvor stort omfang selskabet kontrollerer tjenesteyderen eller har mulighed for at påvirke dennes handlinger.
|
|
Artikel 31 5.
|
Investeringsselskaberne skal efter anmodning give den kompetente myndighed alle de oplysninger, der er nødvendige for at myndigheden kan føre tilsyn med, hvorvidt udførelsen af de outsourcede funktioner sker under overholdelse af kravene i direktiv 2014/65/EU og dets gennemførelsesforanstaltninger.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 02.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R0565
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|