+Artikel 48
---+Artikel 48 1.
---+Artikel 48 2.
---+Artikel 48 3.
---+Artikel 48 4.
---+Artikel 48 5.

Artikel 48

Oplysninger om finansielle instrumenter

(artikel 24, stk. 4, i direktiv 2014/65/EU)

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48 1.
Investeringsselskaber skal rettidigt inden levering af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunder eller potentielle kunder give disse en generel beskrivelse af arten af og risici ved finansielle instrumenter under særlig hensyntagen til kundens kategorisering som enten detailkunde, professionel kunde eller godkendt modpart. I beskrivelsen skal der så tilpas detaljeret, at kunden sættes i stand til at træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag, redegøres for den specifikke type instrumenter, det finansielle instruments funktion og udvikling under forskellige markedsforhold, herunder både positive og negative forhold, samt de særlige risici, der er forbundet med denne type instrumenter.
Artikel 48 2.

Den i stk. 1 omhandlede beskrivelse af risici skal, når det er relevant for den specifikke type instrumenter og kundens status og viden, omfatte følgende:

a) 

risiciene ved den pågældende type finansielle instrumenter, herunder en redegørelse for gearing og dennes virkninger, samt risikoen for at miste hele investeringen og risici knyttet til udstederens insolvens og dermed forbundne hændelser såsom bail-in

b) 

prisvolatiliteten for sådanne instrumenter og eventuelle begrænsninger i adgangen til markedet for sådanne instrumenter

c) 

oplysninger om hindringer eller begrænsninger for desinvestering, f.eks. for illikvide finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter med en fastlagt investeringsperiode, herunder en illustration af mulige exitmetoder og -konsekvenser, mulige begrænsninger for salget af det finansielle instrument og forventet tidsramme herfor, før de oprindelige omkostninger forbundet med transaktioner i denne type finansielle instrumenter genvindes

d) 

det forhold, at transaktioner i sådanne instrumenter for investor kan være forbundet med finansielle og andre forpligtelser, herunder eventualforpligtelser, ud over omkostningerne til anskaffelse af instrumenterne

e) 

eventuelle margenkrav eller lignende forpligtelser, der gælder for denne type instrumenter.

Artikel 48 3.
Hvis et investeringsselskab giver en detailkunde eller en potentiel detailkunde oplysninger om et finansielt instrument, der på det pågældende tidspunkt udbydes til offentligheden, og der er offentliggjort et prospekt i forbindelse med udbuddet i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF, skal selskabet rettidigt inden leveringen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunder eller potentielle kunder oplyse disse om, hvor prospektet er gjort tilgængeligt for offentligheden.
Artikel 48 4.
Når et finansielt instrument består af to eller flere forskellige finansielle instrumenter eller tjenester, skal investeringsselskabet give en passende beskrivelse af det finansielle instruments retlige karakter, instrumentets bestanddele samt af måden, hvorpå samspillet mellem bestanddelene påvirker risiciene ved investeringen.
Artikel 48 5.
I tilfælde af finansielle instrumenter, der omfatter en garanti eller kapitalbeskyttelse, skal investeringsselskabet give en kunde eller en potentiel kunde oplysninger om omfanget og arten af en sådan garanti eller kapitalbeskyttelse. Når garantien stilles af tredjepart, skal oplysningerne om garantien indeholde en nærmere beskrivelse af garanten og garantien, således at kunden eller den potentielle kunde kan foretage en rimelig vurdering af garantien.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 02.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R0565
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.