+Artikel 53
---+Artikel 53 1.
---+Artikel 53 2.
---+Artikel 53 3.

Artikel 53

Investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag

(artikel 24, stk. 4 og 7, i direktiv 2014/65/EU)

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 53 1.

Investeringsselskaber, som yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, skal definere og gennemføre en udvælgelsesproces til at vurdere og sammenligne et tilstrækkeligt udvalg af finansielle instrumenter, der findes på markedet, i henhold til artikel 24, stk. 7, litra a), i direktiv 2014/65/EU. Udvælgelsesprocessen skal omfatte følgende elementer:

a) 

hvorvidt antallet af og variationen i de overvejede finansielle instrumenter er forholdsmæssige set i lyset af omfanget af den investeringsrådgivning, som den uafhængige investeringsrådgiver tilbyder

b) 

hvorvidt antallet af og variationen i de overvejede finansielle instrumenter på en passende måde repræsenterer de finansielle instrumenter, der findes på markedet

c) 

hvorvidt mængden af finansielle instrumenter, som investeringsselskabet selv eller enheder med tætte forbindelser til dette udsteder, er forholdsmæssig set i lyset af den samlede mængde af overvejede finansielle instrumenter, og

d) 

hvorvidt kriteriet for udvælgelse af de forskellige finansielle instrumenter omfatter alle relevante aspekter såsom risici, omkostninger og kompleksitet samt karakteristika for investeringsselskabets kunder og sikrer, at udvælgelsen af instrumenterne, der kan blive anbefalet, ikke er »biased«.

Hvis en sådan sammenligning ikke er mulig på grund af forretningsmodellen eller den leverede tjenestes specifikke omfang, må investeringsselskabet, der yder investeringsrådgivning, ikke præsentere sig selv som uafhængigt.

Artikel 53 2.

Et investeringsselskab, der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag og fokuserer på visse kategorier eller et bestemt udvalg af finansielle instrumenter, skal opfylde følgende krav:

a) 

selskabet skal markedsføre sig selv på en måde, der alene er beregnet på at tiltrække kunder med en præference for de pågældende kategorier eller det pågældende udvalg af finansielle instrumenter

b) 

selskabet skal af sine kunder kræve, at de angiver, at de kun er interesserede i at investere i den bestemte kategori eller det bestemte udvalg af finansielle instrumenter

c) 

før leveringen af tjenesten skal selskabet sikre, at dets tjeneste er passende for enhver ny kunde, i og med at dets forretningsmodel passer til kundens behov og mål og udvalget af finansielle instrumenter er egnet til kunden. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal selskabet ikke levere en sådan tjeneste til kunden.

Artikel 53 3.

Et investeringsselskab, der tilbyder investeringsrådgivning på såvel et uafhængigt som et ikke-uafhængigt grundlag, skal opfylde følgende forpligtelser:

a) 

investeringsselskabet oplyser rettidigt inden leveringen af sine tjenester på et varigt medium sine kunder om, hvorvidt rådgivningen er uafhængig eller ikke-uafhængig i henhold til artikel 24, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU og de relevante gennemførelsesforanstaltninger

b) 

investeringsselskabet præsenterer sig selv som uafhængigt for så vidt angår de tjenesteydelser, for hvilke det yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag

c) 

investeringsselskaberne har indført passende organisatoriske krav og kontroller til at sikre, at såvel de to typer rådgivning som de to typer rådgivere holdes tydeligt adskilt fra hinanden, at kunderne ikke kan formodes at blive forvirrede med hensyn til, hvilken type rådgivning, de modtager, og at de modtager den type rådgivning, der er passende for dem. Investeringsselskabet må ikke tillade, at en fysisk person yder både uafhængig og ikke-uafhængig rådgivning.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 02.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R0565
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.