+Section 3 Rules common to the one-tier and two-tier systems
---+Artikel 46
------+Article 46 1.
------+Article 46 2.
---+Artikel 47
------+Article 47 1.
------+Article 47 2.
------+Article 47 3.
------+Article 47 4.
---+Artikel 48
------+Article 48 1.
------+Article 48 2.
---+Artikel 49
---+Artikel 50
------+Article 50 1.
------+Article 50 2.
------+Article 50 3.
---+Artikel 51

Section 3 Rules common to the one-tier and two-tier systems

Section 3 Rules common to the one-tier and two-tier systems

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 46

Artikel 46

1.  Selskabsorganernes medlemmer udnævnes for en periode, som fastsættes i vedtægterne, og som ikke kan overstige seks år.

2.  Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan medlemmerne genudnævnes en eller flere gange for det tidsrum, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 47

Artikel 47

1.  SE-selskabets vedtægter kan fastsætte, at et selskab eller en anden juridisk person kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted.

Det pågældende selskab eller den pågældende anden juridiske enhed skal med henblik på udøvelsen af sine beføjelser i det pågældende organ udpege en fysisk person som sin repræsentant.

2.  Følgende personer kan ikke have sæde i et organ i SE-selskabet eller repræsentere et medlem efter stk. 1:

a) personer, som efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under samme medlemsstats lovgivning

b) personer, som på grund af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under lovgivningen i en medlemsstat.

3.  SE-selskabets vedtægter kan, i lighed med hvad der gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, fastsætte særlige betingelser for de medlemmer, der repræsenterer aktionærerne.

4.  Denne forordning berører ikke de nationale lovgivninger, der giver mindretalsaktionærer eller andre personer eller myndigheder adgang til at udnævne en del af selskabsorganernes medlemmer.

Artikel 48

Artikel 48

1.  I SE-selskabets vedtægter opregnes de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det tostrengede system, eller som administrationsorganet udtrykkeligt skal træffe afgørelse om i det enstrengede system.

En medlemsstat kan dog inden for det tostrengede system fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af dispositioner kræver godkendelse.

2.  En medlemsstat kan bestemme, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne for SE-selskaber, der er registreret på dens område.

Artikel 49

Artikel 49

Medlemmerne af SE-selskabets organer må ikke, heller ikke efter ophøret af deres hverv, udbrede de oplysninger, som de får kendskab til om SE-selskabet, og som vil kunne skade selskabets interesser, hvis de udbredes, medmindre gældende bestemmelser i den nationale aktieselskabslovgivning eller samfundshensyn kræver det eller åbner mulighed herfor.

Artikel 50

Artikel 50

1.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i vedtægterne, er de interne regler for beslutningsdygtigt antal og beslutningstagning i SE-selskabets organer følgende:

a) beslutningsdygtigt antal: mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede eller repræsenteret

b) beslutningstagning: sker ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

2.  Indeholder vedtægterne ikke bestemmelse herom, er formandens stemme udslagsgivende i hvert organ i tilfælde af stemmelighed. Vedtægterne må dog ikke fastsætte andet, hvis halvdelen af tilsynsorganet består af medarbejderrepræsentanter.

3.  Når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til direktiv 2001/86/EF, kan en medlemsstat foreskrive, at det beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, fastsættes efter de regler, der på de samme vilkår gælder for aktieselskaber, som hører under den pågældende medlemsstats lovgivning.

Artikel 51

Artikel 51

Medlemmerne af ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganet hæfter ifølge de bestemmelser, der er fastsat i aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, for den skade, de har påført SE-selskabet ved tilsidesættelse af de retlige, vedtægtsmæssige eller andre forpligtelser, der er forbundet med deres hverv.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.07.2013 00:00:00 -Doknr: CELEX:32001R2157
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.