+KAPITEL III INFORMATIONSUDVEKSLING
---+Artikel 11 Inddragelse af offentligheden
---+Artikel 12 Information af offentligheden
------+Article 12 1.
------+Article 12 2.
------+Article 12 3.
------+Article 12 4.
---+Artikel 13 Rapporter
------+Article 13 1.
------+Article 13 2.
------+Article 13 3.
------+Article 13 4.

KAPITEL III INFORMATIONSUDVEKSLING

KAPITEL III INFORMATIONSUDVEKSLING

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 Inddragelse af offentligheden

Artikel 11

Inddragelse af offentligheden

Medlemsstaterne tilskynder til offentlighedens inddragelse i dette direktivs gennemførelse og sikrer, at den berørte befolkning gives lejlighed:

— til at orientere sig om hvordan man kan deltage, og

— til at fremkomme med forslag, bemærkninger eller indsigelser.

Dette vedrører navnlig opstilling, revision og ajourføring af lister over badevande, jf. artikel 3, stk. 1. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til alle oplysninger, som de modtager.

Artikel 12 Information af offentligheden

Artikel 12

Information af offentligheden

1.  Medlemsstaterne sørger for, at nedenstående oplysninger aktivt formidles og omgående stilles til rådighed i badesæsonen på et let tilgængeligt sted i umiddelbar nærhed af det enkelte badevand:

a) den aktuelle klassificering af badevandet og ethvert forbud mod eller frarådning af badning som omhandlet i denne artikel ved hjælp af et klart og enkelt tegn eller symbol

b) en generel beskrivelse af badevandet i et ikke-teknisk sprog baseret på den i overensstemmelse med bilag III opstillede badevandsprofil

c) ved badevand ramt af kortvarig forurening:

— oplysning om, at badevandet er ramt af kortvarig forurening

— angivelse af det antal dage, hvor der var badeforbud, eller hvor badning blev frarådet i den foregående sæson på grund af sådan forurening, og

— en advarsel, når sådan forurening forudsiges eller allerede forekommer

d) i forbindelse med unormale situationer oplysning om disses art og forventede varighed

e) når badning er forbudt eller frarådes, en begrundet meddelelse herom, og

f) når der indføres et permanent badeforbud, eller badning frarådes permanent, angivelse af, at det pågældende område ikke længere er et badevandsområde, samt om årsagerne til dette, og

g) angivelse af, hvor mere fuldstændige oplysninger kan søges, jf. stk. 2.

2.  Medlemsstaterne gør brug af passende medier og teknologi, herunder internettet, til aktivt og omgående at formidle de i stk. 1 omhandlede oplysninger om badevandet, samt følgende oplysninger, om nødvendigt på flere sprog:

a) en liste over badevande

b) klassificering af det enkelte badevand i de seneste tre år samt dets badevandsprofil, herunder resultaterne af den kontrolovervågning, der er gennemført i henhold til dette direktiv siden den seneste klassificering

c) for så vidt angår badevand, der er klassificeret som »ringe«, oplysning om forureningens årsager og om foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at badende udsættes for forurening, og for at afhjælpe årsagerne, jf. artikel 5, stk. 4, og

d) for så vidt angår badevand med risiko for kortvarig forurening, generelle oplysninger om:

— hvilke forhold der sandsynligvis vil medføre kortvarig forurening

— sandsynligheden for sådan forurening og dens sandsynlige varighed

— forureningens årsager og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at badende udsættes for forurening og for at afhjælpe årsagerne.

Den i litra a) omhandlede liste skal være tilgængelig hvert år inden badesæsonens begyndelse. Kontrolovervågningsresultater som omhandlet i litra b) skal være tilgængelige via internettet, når analysen er afsluttet.

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger formidles, så snart de er til rådighed og fra og med begyndelsen af den femte badesæson efter den 24. marts 2008.

4.  Når det er muligt, formidler medlemsstaterne og Kommissionen oplysninger til offentligheden ved anvendelse af georefereret teknologi og fremlægger oplysningerne på en klar og sammenhængende måde, navnlig ved brug af tegn og symboler.

Artikel 13 Rapporter

Artikel 13

Rapporter

1.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne vedrørende kontrolovervågningen og vurderingen af badevandskvaliteten for det enkelte badevand samt en redegørelse for vigtige forvaltningsforanstaltninger, der er truffet. Medlemsstaterne forelægger disse oplysninger senest den 31. december hvert år for den foregående badesæson. De begynder at forelægge dem, så snart den første vurdering af badevandskvaliteten er foretaget i henhold til artikel 4.

2.  Medlemsstaterne meddeler hvert år inden badesæsonens begyndelse Kommissionen, hvilke vande der er udpeget som badevande, herunder grunden til eventuelle ændringer i forhold til det foregående år. De forelægger disse oplysninger første gang inden begyndelsen af den første badesæson efter den 24. marts 2008.

▼M2

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 30. juni 2014.

▼B

3.  Når kontrollen af badevand er påbegyndt i henhold til dette direktiv, forelægges Kommissionen fortsat årlige rapporter efter stk. 1 i medfør af direktiv 76/160/EØF, indtil en første vurdering kan foretages i medfør af nærværende direktiv. I denne periode tages parameter 1 i bilaget til direktiv 76/160/EØF ikke i betragtning i årsrapporten, og parameter 2 og 3 i bilaget til direktiv 76/160/EØF anses for at svare til parameter 2 og 1 i kolonne A i bilag I til nærværende direktiv.

4.  Kommissionen offentliggør en årlig sammenfattende rapport om badevandskvaliteten i Fællesskabet, hvori den bl.a. gør rede for klassificeringer af badevand, overholdelsen af nærværende direktivs krav og vigtige forvaltningsforanstaltninger, der er truffet. Kommissionen offentliggør denne rapport senest den 30. april hvert år, også på internettet. Kommissionen udnytter så vidt muligt de systemer for dataindsamling, vurdering og præsentation, der findes i henhold til beslægtet fællesskabslovgivning, navnlig direktiv 2000/60/EF.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.01.2014 00:00:00 -Doknr: CELEX:32006L0007
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.