|
+Artikel 6 ---+Article 6 1. ---+Article 6 2. ---+Article 6 3. ---+Article 6 4. ---+Article 6 5. ---+Article 6 6. |
Artikel 6Artikel 6 Forebyggelse af større uheld og information 1. Denne artikel finder anvendelse på affaldsanlæg i kategori A, dog ikke affaldsanlæg, der er omfattet af direktiv 96/82/EF. 2. Uden at anden fællesskabslovgivning berøres, især direktiv 92/91/EØF og direktiv 92/104/EØF, sørger medlemsstaterne for, at kilderne til eventuelle større uheld bliver klarlagt, og at konstruktion, opførelse, drift og vedligeholdelse, nedlukning og efterbehandling af affaldsanlægget udføres på en sådan måde, at større uheld forebygges, og deres eventuelle skadevirkninger, herunder grænseoverskridende virkninger, for menneskers sundhed og/eller miljøet begrænses. 3. Inden påbegyndelse af driften udarbejder hver driftsherre med henblik på opfyldelse af kravene i stk. 2 en strategi for forebyggelse af større uheld ved håndteringen af udvindingsaffaldet og etablerer til gennemførelse af denne strategi et sikkerhedsledelsessystem, jf. principperne i bilag I, punkt 1, samt iværksætter en intern beredskabsplan med de foranstaltninger, der skal træffes på anlægget i tilfælde af uheld. Som led i denne strategi udnævner driftsherren en sikkerhedsansvarlig, der forestår gennemførelsen af strategien for forebyggelse af større uheld og det løbende tilsyn hermed. Den kompetente myndighed udarbejder en ekstern beredskabsplan med foranstaltninger, der skal træffes uden for anlægget i tilfælde af uheld. Som led i ansøgningen om tilladelse udleverer driftsherren til den kompetente myndighed de oplysninger, som denne har brug for for at udarbejde den nævnte plan. 4. Beredskabsplanerne i stk. 3 skal tjene følgende formål: a) at bringe større uheld og andre hændelser under kontrol, således at deres virkninger mindskes, især at skader på menneskers sundhed og miljøet begrænses b) at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod virkningerne af større uheld og andre hændelser c) at give offentligheden og de berørte instanser og myndigheder i området de nødvendige oplysninger d) at rehabilitere, genoprette og rense miljøet efter et større uheld. Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i tilfælde af et større uheld giver den kompetente myndighed alle oplysninger, som kan medvirke til yderligere at mindske følgerne for menneskers sundhed og er nødvendige for en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader. 5. Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et tidligt tidspunkt at tage del i udarbejdelsen eller revurderingen af den eksterne beredskabsplan, som er omhandlet i stk. 3. Med dette for øje informeres den berørte offentlighed om alle forslag dertil, og der stilles relevante oplysninger til rådighed, bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningsprocessen og om, hvilken kompetent myndighed bemærkninger og spørgsmål skal stiles til. Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, og at sådanne bemærkninger tages i betragtning ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan. 6. Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og om, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld, dvs. mindst de oplysninger, der er opregnet i bilag I, punkt 2, automatisk udleveres gratis til den berørte offentlighed. Disse oplysninger revurderes hvert tredje år og ajourføres om nødvendigt. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|