+Artikel 17
---+Artikel 17 1.
---+Artikel 17 2.
---+Artikel 17 3.
---+Artikel 17 4.
---+Artikel 17 5.
---+Artikel 17 6.
---+Artikel 17 7.
---+Artikel 17 8.
---+Artikel 17 9.
---+Artikel 17 10.

Artikel 17

Procedure for offentligt udbud af ruter med forpligtelse til offentlig tjeneste

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 17 1.
Det offentlige udbud, jf. artikel 16, stk. 10, gennemføres efter proceduren i stk. 2-10.
Artikel 17 2.
Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen hele udbudsteksten, undtagen når den i henhold til artikel 16, stk. 5, har offentliggjort forpligtelsen til offentlig tjeneste ved en bekendtgørelse i sit lands statstidende. I dette tilfælde skal udbuddet også offentliggøres i medlemsstatens statstidende.
Artikel 17 3.

Det offentlige udbud og den senere kontrakt skal bl.a. omfatte følgende punkter:

a) 

de krav, der er knyttet til forpligtelsen til offentlig tjeneste

b) 

regler vedrørende ændring af kontrakten og dennes ophør, navnlig for at tage hensyn til uforudsete ændringer

c) 

kontraktens gyldighedsperiode

d) 

sanktioner ved misligholdelse af kontrakten

e) 

objektive og gennemskuelige parametre, som danner grundlag for beregning af en eventuel kompensation for varetagelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

Artikel 17 4.
Kommissionen informerer offentligheden om udbuddet ved at offentliggøre en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Fristen for forelæggelse af bud må ikke være kortere end to måneder efter dagen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen. Vedrører udbuddet en rute, hvor adgangen allerede er begrænset til ét luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 16, stk. 9, offentliggøres udbuddet mindst seks måneder inden den nye koncession påbegyndes, for at det kan vurderes, om der fortsat er behov for at begrænse adgangen.
Artikel 17 5.

Bekendtgørelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

den eller de berørte medlemsstater

b) 

ruten

c) 

kontraktens løbetid

d) 

den fulde adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste stilles til rådighed af den berørte medlemsstat

e) 

fristen for fremsættelse af bud.

Artikel 17 6.
Den eller de berørte medlemsstater udleverer hurtigst muligt og gratis eventuelle relevante oplysninger og dokumenter, som parter, der er interesseret i det offentlige udbud, anmoder om.
Artikel 17 7.
Udvælgelsen blandt buddene skal finde sted snarest muligt under hensyn til, om ydelsen er passende, herunder de priser og betingelser, der kan tilbydes brugerne, og udgifterne til en eventuel kompensation fra den eller de berørte medlemsstater.
Artikel 17 8.
Den berørte medlemsstat kan yde et luftfartsselskab, som er blevet udvalgt i henhold til stk. 7, kompensation for udgifterne til dets opfyldelse af de krav, der er knyttet til en forpligtelse til offentlig tjeneste, jf. artikel 16. En sådan kompensation må ikke overstige det beløb, der er nødvendigt til dækning af nettoomkostningerne ved at opfylde den enkelte forpligtelse under hensyntagen til luftfartsselskabets indtægter herved samt en rimelig fortjeneste.
Artikel 17 9.

Medlemsstaten underretter skriftligt og hurtigst muligt Kommissionen om resultatet af den offentlige udbudsrunde og udvælgelsen og oplyser bl.a. følgende:

a) 

tilbudsgivernes antal, navne og selskabsoplysninger

b) 

driftsrelaterede elementer i buddene

c) 

de kompensationsbeløb, der anmodes om i buddene

d) 

navnet på den udvalgte tilbudsgiver.

Artikel 17 10.
På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om inden en måned at forelægge alle relevante dokumenter vedrørende udvælgelsen af et luftfartsselskab med henblik på opfyldelsen af en forpligtelse til offentlig tjeneste. Forelægges de ønskede dokumenter ikke inden fristen, kan Kommissionen beslutte at suspendere udbudsrunden efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 18.12.2020 00:00:00 -Doknr: CELEX:32008R1008
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.