Artikel 8
Inspektion af udstyr i brug
1. Medlemsstaterne sørger for, at pesticidudbringningsudstyr i professionel brug inspiceres med jævne mellemrum. Der må ikke gå mere end fem år mellem inspektionerne indtil 2020, og ikke mere end tre år derefter.
►C1
2. Senest den 26. november 2016 sørger medlemsstaterne for ◄ , at der er gennemført en inspektion af pesticidudbringningsudstyret mindst én gang. Efter denne dato må kun pesticidudbringningsudstyr, der ved inspektionen er fundet at være i orden, være i professionel brug.
Nyt udstyr skal inspiceres mindst én gang inden for en periode på fem år efter anskaffelsen.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne efter en vurdering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet, herunder en vurdering af omfanget af anvendelsen af udstyret:
a) anvende andre tidsfrister og inspektionsintervaller for pesticidudbringningsudstyr, der ikke anvendes til sprøjtning, håndholdt pesticidudbringningsudstyr eller rygsprøjter samt andet udstyr, der kun anvendes i meget begrænset omfang, og som skal optages i den i artikel 4 omhandlede nationale handlingsplan.
Følgende andet pesticidudbringningsudstyr anses aldrig for anvendt i meget begrænset omfang:
i) sprøjteudstyr monteret på tog eller fly
ii) bomsprøjter, der er større end 3 m, herunder bomsprøjter, der er monteret på såudstyr
b) undtage håndholdt pesticidudbringningsudstyr eller rygsprøjter fra inspektionen. I så tilfælde sikrer medlemsstaterne, at sprøjteførerne er blevet informeret om behovet for regelmæssigt at skifte tilbehør, om de specifikke risici i forbindelse med dette udstyr, og at sprøjteførerne uddannes i korrekt anvendelse af dette udbringningsudstyr i overensstemmelse med artikel 5.
4. Ved inspektionerne kontrolleres det, om pesticidudbringningsudstyret opfylder de relevante krav i bilag II med henblik på at nå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
Pesticidudbringningsudstyr, der opfylder harmoniserede standarder udarbejdet i medfør af artikel 20, stk. 1, formodes at opfylde de væsentlige sundheds-, sikkerheds- og miljøkrav.
5. Professionelle brugere foretager regelmæssig kalibrering og teknisk kontrol af pesticidudbringningsudstyret i overensstemmelse med den relevante uddannelse, de har modtaget, jf. artikel 5.
6. Medlemsstaterne udpeger de organer, der er ansvarlige for gennemførelse af inspektionsordningerne, og underretter Kommissionen herom.
Hver medlemsstat indfører certifikatordninger for kontrol af inspektioner og anerkender certifikater tildelt i andre medlemsstater i henhold til kravene i stk. 4, når den periode, der er gået siden den sidste inspektion, der er foretaget i en anden medlemsstat, er lig med eller kortere end det inspektionsinterval, der gælder på dens eget område.
Medlemsstaterne bestræber sig på at anerkende certifikater udstedt i andre medlemsstater, forudsat at inspektionsintervallerne i stk. 1 er overholdt.
▼M3
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag II for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
▼B