+Artikel 28a Onlineregistrering af filialer
---+Artikel 28a 1.
---+Artikel 28a 2.
---+Artikel 28a 3.
---+Artikel 28a 4.
---+Artikel 28a 5.
---+Artikel 28a 6.
---+Artikel 28a 7.
|
Artikel 28a Onlineregistrering af filialer
Onlineregistrering af filialer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 28a 1.
|
Medlemsstaterne sikrer, at registreringen i en medlemsstat af en filial af et selskab, som er underlagt retsreglerne i en anden medlemsstat, fuldt ud kan foretages online, uden at det er nødvendigt, at ansøgerne møder personligt op hos en myndighed eller en person eller et organ, der i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med ansøgningen om registrering af filialer, jf. dog artikel 13b, stk. 4, samt artikel 13g, stk. 8, der finder tilsvarende anvendelse.
|
|
Artikel 28a 2.
|
Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for onlineregistrering af filialer, herunder regler vedrørende de dokumenter og oplysninger, der kræves indgivet til en kompetent myndighed. Medlemsstaterne sikrer som del af disse regler, at onlineregistreringen kan foretages ved at indsende oplysninger eller dokumenter i elektronisk form, herunder elektroniske genparter af de i artikel 16a, stk. 4, omhandlede dokumenter og oplysninger, eller ved at gøre brug af de oplysninger eller dokumenter, der tidligere er indberettet til et register.
|
|
Artikel 28a 3.
|
De i stk. 2 omhandlede regler skal som minimum omfatte følgende:
a)
proceduren, der sikrer, at ansøgerne har den nødvendige rets- og handleevne, og at de har bemyndigelse til at repræsentere selskabet
b)
måden, hvorpå identiteten på den eller de personer, der registrerer filialen, eller deres repræsentanter verificeres
c)
kravene til ansøgerne om at anvende de tillidstjenester, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014.
|
|
Artikel 28a 4.
|
De i stk. 2 omhandlede regler kan ligeledes fastsætte procedurer for følgende:
a)
verificering af lovligheden af filialens formål
b)
verificering af lovligheden af filialens navn
c)
verificering af lovligheden af de dokumenter og oplysninger, der er indgivet i forbindelse med registreringen af filialen
d)
fastsættelse af den rolle, som en notar eller en anden person eller et andet organ, som er involveret i processen med registrering af filialen i henhold til gældende nationale bestemmelser, spiller.
|
|
Artikel 28a 5.
|
Medlemsstaterne kan i forbindelse med registrering af en filial af et selskab, der er etableret i en anden medlemsstat, verificere oplysningerne om selskabet ved hjælp af registersammenkoblingssystemet. Medlemsstaterne må ikke gøre onlineregistrering af en filial afhængig af opnåelsen af en licens eller tilladelse, før filialen registreres, medmindre det er en nødvendig betingelse for at kunne foretage korrekt kontrol fastlagt i national ret af visse aktiviteter.
|
|
Artikel 28a 6.
|
Medlemsstaterne sikrer, at onlineregistreringen af en filial færdigbehandles inden for ti arbejdsdage efter færdiggørelsen af alle formaliteter, herunder modtagelsen hos en myndighed eller en person eller et organ, der i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med onlineregistreringen af en filial, af alle nødvendige dokumenter og oplysninger, der er i overensstemmelse med national ret. Hvis det ikke er muligt at registrere en filial inden for de i dette stykke nævnte frister, sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren underrettes om begrundelsen for forsinkelsen.
|
|
Artikel 28a 7.
|
Efter registrering af en filial af et selskab, der er etableret under en anden medlemsstats retsregler, meddeler registret i den medlemsstat, hvor filialen er registreret, den medlemsstat, hvor selskabet er registreret, at filialen er blevet registreret via registersammenkoblingssystemet. Den medlemsstat, hvor selskabet er registreret, bekræfter modtagelsen af en sådan meddelelse og indfører straks oplysningen i sit register.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|