+Artikel 86l Medarbejderes medbestemmelse
---+Artikel 86l 1.
---+Artikel 86l 2.
---+Artikel 86l 3.
---+Artikel 86l 4.
---+Artikel 86l 5.
---+Artikel 86l 6.
---+Artikel 86l 7.
---+Artikel 86l 8.
|
Artikel 86l Medarbejderes medbestemmelse
Medarbejderes medbestemmelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 86l 1.
|
Uden at det berører stk. 2, er det omdannede selskab underlagt de regler vedrørende medarbejderes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i bestemmelsesmedlemsstaten.
|
|
Artikel 86l 2.
|
De regler vedrørende medarbejderes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i bestemmelsesmedlemsstaten, finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende tærskel, der er fastsat i oprindelsesmedlemsstatens retsregler for at udløse medarbejderes medbestemmelse i den i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF anvendte betydning, eller hvis bestemmelsesmedlemsstatens retsregler ikke:
a)
fastsætter mindst samme niveau for medarbejderes medbestemmelse som det, der gælder i selskabet før den grænseoverskridende omdannelse, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medarbejderes medbestemmelse, eller
b)
giver medarbejderne i det omdannede selskabs bedrifter, der er beliggende i andre medlemsstater, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver medarbejdere, der er beskæftiget i bestemmelsesmedlemsstaten.
|
|
Artikel 86l 3.
|
I de i denne artikels stk. 2 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstaterne på tilsvarende vis og med forbehold af stk. 4-7 i denne artikel, reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 2157/2001 og i følgende bestemmelser i direktiv 2001/86/EF:
a)
artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), og litra b), artikel 3, stk. 3, artikel 3, stk. 4, første og andet punktum, og artikel 3, stk. 5 og 7
b)
artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), g) og h), og artikel 4, stk. 3 og 4
e)
artikel 7, stk. 1, med undtagelse af litra b), andet led
f)
artikel 8, 10, 11 og 12, og
g)
del 3, litra a), i bilaget.
|
|
Artikel 86l 4.
|
Ved anvendelsen af de i stk. 3 omhandlede principper og fremgangsmåder:
a)
giver medlemsstaterne det særlige forhandlingsorgan ret til med et flertal på to tredjedele af stemmerne, afgivet af medlemmer, der repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne, at beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afslutte allerede indledte forhandlinger, og støtte sig på de regler for medbestemmelse, der gælder i bestemmelsesmedlemsstaten
b)
kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der efter forudgående forhandlinger gælder referencebestemmelser for medbestemmelse, og uanset sådanne bestemmelser beslutte at begrænse andelen af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet for det omdannede selskab. Hvis medarbejderrepræsentanterne i selskabet udgjorde mindst en tredjedel af administrations- eller tilsynsorganet, må begrænsningen dog aldrig føre til en lavere andel af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet end en tredjedel
c)
sikrer medlemsstaterne, at de regler for medarbejderes medbestemmelse, der gjaldt forud for den grænseoverskridende omdannelse, fortsat finder anvendelse indtil datoen for anvendelsen af efterfølgende aftalte regler eller, hvis der ikke findes aftalte regler, indtil anvendelsen af referencebestemmelserne i overensstemmelse med del 3, litra a), i bilaget til direktiv 2001/86/EF.
|
|
Artikel 86l 5.
|
Udvidelsen af medbestemmelsesretten til at omfatte medarbejdere i det omdannede selskab beskæftiget i andre medlemsstater, omhandlet i stk. 2, litra b), medfører ikke nogen forpligtelse for de medlemsstater, der vælger at gøre dette, til at medregne disse medarbejdere, når de beregner de tærskler for antallet af ansatte, der udløser medbestemmelsesret i henhold til nationalret.
|
|
Artikel 86l 6.
|
Hvis det omdannede selskab skal være omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede bestemmelser, er det forpligtet til at antage en retlig form, der giver mulighed for at udøve medbestemmelsesret
|
|
Artikel 86l 7.
|
Hvis det omdannede selskab er omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse, er det forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejdernes medbestemmelsesret er beskyttet i tilfælde af efterfølgende omdannelser, fusioner eller spaltninger, uanset om de er grænseoverskridende elle indenlandske, i de første fire år efter, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, ved at lade de bestemmelser, der er fastsat i stk. 1-6, finde tilsvarende anvendelse.
|
|
Artikel 86l 8.
|
Et selskab skal informere sine medarbejdere eller deres repræsentanter om resultatet af forhandlingerne om medarbejderes medbestemmelse uden unødig forsinkelse.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|