+Artikel 160h Generalforsamlingens godkendelse
---+Artikel 160h 1.
---+Artikel 160h 2.
---+Artikel 160h 3.
---+Artikel 160h 4.
---+Artikel 160h 5.

Artikel 160h Generalforsamlingens godkendelse

Generalforsamlingens godkendelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 160h 1.
Efter i givet fald at have gjort sig bekendt med de i artikel 160e og 160f omhandlede rapporter, medarbejderudtalelser indgivet i overensstemmelse med artikel 160e og bemærkninger indgivet i overensstemmelse med artikel 160g, afgør det spaltede selskabs generalforsamling i form af en beslutning, hvorvidt planen for den grænseoverskridende spaltning skal godkendes, og hvorvidt stiftelsesdokumentet samt vedtægterne, såfremt disse er indeholdt i et særskilt dokument, skal tilpasses.
Artikel 160h 2.
Det spaltede selskabs generalforsamling kan forbeholde sig ret til at gøre den grænseoverskridende spaltnings gennemførelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de ordninger, der er omhandlet i artikel 160l.
Artikel 160h 3.
Medlemsstaterne sikrer, at der til godkendelse af planen for den grænseoverskridende spaltning og enhver ændring af denne plan kræves et flertal på ikke under to tredjedele og ikke over 90 % af de stemmer der er knyttet enten til de kapitalandele eller til den tegnede kapital, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Stemmetærsklen må under alle omstændigheder ikke være højere end den, der er foreskrevet i national ret for godkendelse af grænseoverskridende fusioner.
Artikel 160h 4.
Hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende spaltning eller en ændring af det spaltede selskabs stiftelsesdokument indebærer en forøgelse af en selskabsdeltagers økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand, kan medlemsstaterne under sådanne bestemte omstændigheder kræve, at en sådan bestemmelse eller ændringen af det spaltede selskab stiftelsesdokument skal godkendes af den pågældende selskabsdeltager, forudsat at en sådan selskabsdeltager ikke er i stand til at udøve de rettigheder, der er fastsat i artikel 160i.
Artikel 160h 5.

Medlemsstaterne sikrer, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene med følgende begrundelser:

a) 

kapitalandelenes ombytningsforhold, der er omhandlet i artikel 160d, litra b), er for lavt sat

b) 

den kontante kompensation, der er omhandlet i artikel 160d, litra p), er for lavt sat, eller

c) 

de oplysninger om kapitalandelenes ombytningsforhold, der er omhandlet i litra a), eller om den kontante kompensation, der er omhandlet i litra b), opfylder ikke de retlige krav.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.