+Artikel 160i Beskyttelse af selskabsdeltagere
---+Artikel 160i 1.
---+Artikel 160i 2.
---+Artikel 160i 3.
---+Artikel 160i 4.
---+Artikel 160i 5.
---+Artikel 160i 6.
---+Artikel 160i 7.

Artikel 160i Beskyttelse af selskabsdeltagere

Beskyttelse af selskabsdeltagere

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 160i 1.
Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste de deltagere i et spaltet selskab, som stemte imod godkendelsen af planen for den grænseoverskridende spaltning, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation på de betingelser, der er fastsat i stk. 2-6, forudsat at de som følge af den grænseoverskridende spaltning ville erhverve kapitalandele i de modtagende selskaber, som er underlagt retsreglerne i en anden medlemsstat end det spaltede selskabs medlemsstat.

Medlemsstaterne kan også foreskrive, at andre deltagere i det spaltede selskab skal have den ret, der er omhandlet i første afsnit.

Medlemsstaterne kan kræve, at udtrykkelig modstand mod planen for den grænseoverskridende spaltning, selskabsdeltagernes hensigt om at udøve deres ret til at afhænde deres kapitalandele, eller begge, skal være behørigt dokumenteret senest på den i artikel 160h omhandlede generalforsamling. Medlemsstaterne kan tillade, at registreringen af modstand mod planen for den grænseoverskridende spaltning skal betragtes som behørig dokumentation for en negativ stemmeafgivelse.

Artikel 160i 2.
Medlemsstaterne fastsætter den periode, inden for hvilken de selskabsdeltagere, der er omhandlet i stk. 1, skal meddele det spaltede selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele. Denne periode må ikke strække sig over mere end en måned efter den i artikel 160h omhandlede generalforsamling. Medlemsstaterne sikrer, at det spaltede selskab stiller en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.
Artikel 160i 3.
Medlemsstaterne fastsætter endvidere den periode, inden for hvilken den kontante kompensation, der er angivet i planen for den grænseoverskridende spaltning, skal betales. Denne periode må ikke slutte senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning i overensstemmelse med artikel 160q.
Artikel 160i 4.
Medlemsstaterne sikrer, at alle selskabsdeltagere, der har meddelt deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, men finder, at den kontante kompensation, som det spaltede selskab tilbyder, er for lavt sat, har ret til at kræve yderligere kontant kompensation ved den kompetente myndighed eller det kompetente organ, der er bemyndiget i henhold til national ret. Medlemsstaterne fastsætter en frist for at rejse krav om yderligere kontant kompensation.

Medlemsstaterne kan foreskrive, at den endelige afgørelse om at yde yderligere kontant kompensation gælder for alle de deltagere i det spaltede selskab, der har meddelt deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 160i 5.
Medlemsstaterne sikrer, at den medlemsstats retsregler, som det spaltede selskab er underlagt, finder anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Artikel 160i 6.
Medlemsstaterne sikrer, at deltagere i det spaltede selskab, som ikke har ret til at afhænde deres kapitalandele eller ikke har udøvet denne ret, men som finder, at kapitalandelenes ombytningsforhold, der er fastsat i planen for den grænseoverskridende spaltning, er utilstrækkeligt, kan anfægte dette ombytningsforhold og kræve et kontant udligningsbeløb. Procedurer i den forbindelse skal indledes ved den kompetente myndighed eller det kompetente organ, der er bemyndiget i henhold til den medlemsstats retsregler, som det spaltede selskab er underlagt, inden for den frist, der er fastsat i denne nationale ret, og sådanne procedurer må ikke være til hinder for registrering af den grænseoverskridende spaltning. Afgørelsen er bindende for de modtagende selskaber og, i tilfælde af en partiel spaltning, også for det spaltede selskab.
Artikel 160i 7.
Medlemsstaterne kan også foreskrive, at det berørte modtagende selskab og, i tilfælde af en partiel spaltning, også det spaltede selskab kan yde kapitalandele eller andre former for kompensation i stedet for et kontant udligningsbeløb.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.