+Artikel 160l Medarbejderes medbestemmelse
---+Artikel 160l 1.
---+Artikel 160l 2.
---+Artikel 160l 3.
---+Artikel 160l 4.
---+Artikel 160l 5.
---+Artikel 160l 6.
---+Artikel 160l 7.
---+Artikel 160l 8.

Artikel 160l Medarbejderes medbestemmelse

Medarbejderes medbestemmelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 160l 1.
Uden at det berører stk. 2, er hvert modtagende selskab underlagt de regler vedrørende medarbejderes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 160l 2.

De regler vedrørende medarbejderes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende spaltning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted, finder dog ikke anvendelse, hvis det spaltede selskab i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende spaltning, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende tærskel, der er fastsat i retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat for at udløse medarbejderes medbestemmelse i den i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF anvendte betydning, eller hvis den nationale ret, der finder anvendelse på hvert af de modtagende selskaber, ikke:

a) 

fastsætter mindst samme niveau for medarbejderes medbestemmelse som det, der gælder i det spaltede selskab før den grænseoverskridende spaltning, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medarbejderes medbestemmelse, eller

b) 

giver medarbejderne i de modtagende selskabers bedrifter, der er beliggende i andre medlemsstater, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i den medlemsstat, hvor det modtagende selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 160l 3.

I de i denne artikels stk. 2 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstaterne på tilsvarende vis og med forbehold af stk. 4-7 i denne artikel reglerne for medarbejderes medbestemmelse i de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende spaltning, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 2157/2001 og i følgende bestemmelser i direktiv 2001/86/EF:

a) 

artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), og litra b), artikel 3, stk. 3, artikel 3, stk. 4, første og andet punktum, og artikel 3, stk. 5 og 7

b) 

artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), g) og h), og artikel 4, stk. 3 og 4

c) 

artikel 5

d) 

artikel 6

e) 

artikel 7, stk. 1 med undtagelse af litra b), andet led

f) 

artikel 8, 10, 11 og 12, og

g) 

del 3, litra a), i bilaget.

Artikel 160l 4.

Ved anvendelsen af de i stk. 3 omhandlede principper og fremgangsmåder:

a) 

giver medlemsstaterne det særlige forhandlingsorgan ret til med et flertal på to tredjedele af stemmerne, afgivet af medlemmer, der repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne, at beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afslutte allerede indledte forhandlinger, og støtte sig på de regler for medbestemmelse, der gælder i hvert af de modtagende selskabers medlemsstater

b) 

kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der efter forudgående forhandlinger gælder referencebestemmelser for medbestemmelse, og uanset sådanne bestemmelser beslutte at begrænse andelen af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet for de modtagende selskaber. Hvis medarbejderrepræsentanter i det spaltede selskab udgjorde mindst en tredjedel af administrations- eller tilsynsorganet, må begrænsningen dog aldrig føre til en lavere andel af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet end en tredjedel

c) 

sikrer medlemsstaterne, at de regler for medarbejdermedbestemmelse, der gjaldt forud for den grænseoverskridende spaltning, fortsat finder anvendelse indtil datoen for anvendelsen af efterfølgende aftalte regler eller, hvis der ikke findes aftalte regler, indtil anvendelsen af referencebestemmelserne i overensstemmelse med del 3, litra a), i bilaget til direktiv 2001/86/EF.

Artikel 160l 5.
Udvidelsen af medbestemmelsesretten til at omfatte medarbejdere i de modtagende selskaber beskæftiget i andre medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, litra b), medfører ikke nogen forpligtelse for de medlemsstater, der vælger at gøre dette, til at medregne disse medarbejdere, når de beregner de tærskler for antallet af ansatte, der udløser medbestemmelsesret i henhold til national ret.
Artikel 160l 6.
Hvis nogen af de modtagende selskaber skal være omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede bestemmelser, er dette selskab forpligtet til at antage en retlig form, der giver mulighed for at udøve medbestemmelsesret.
Artikel 160l 7.
Hvis det modtagende selskab er omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse, er det forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejdernes medbestemmelsesret er beskyttet i tilfælde af efterfølgende omdannelser, fusioner eller spaltninger, uanset om de er grænseoverskridende eller indenlandske, i de første fire år efter, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, ved at lade de bestemmelser, der er fastsat i stk. 1-6, finde tilsvarende anvendelse.
Artikel 160l 8.
Et selskab skal informere sine medarbejdere eller deres repræsentanter om resultatet af forhandlingerne om medarbejderes medbestemmelse uden unødig forsinkelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.