+Artikel 2 Definitioner
|
Artikel 2 Definitioner
Artikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved:
|
1)
|
»energirelateret produkt« eller »produkt« : en vare eller et system med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug, herunder dele med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug af kunder, og som er beregnet til at indgå i produkter
|
|
2)
|
»produktgruppe« : en gruppe af produkter, som har den samme hovedfunktion
|
|
3)
|
»system« : en kombination af flere varer, som, når de sættes sammen, udfører en bestemt funktion i et forventet miljø, og for hvilke energieffektiviteten derefter kan bestemmes som en enkelt enhed
|
|
4)
|
»model« : en version af et produkt, hvoraf samtlige enheder har de samme tekniske egenskaber, der er relevante for mærket og produktdatabladet, og har samme modelidentifikation
|
|
5)
|
»modelidentifikation« : den kode, oftest alfanumerisk, hvormed en specifik produktmodel skelnes fra andre modeller med samme varemærke eller samme leverandørnavn
|
|
6)
|
»ækvivalent model« : en model, der har de samme tekniske karakteristika, der er relevante for mærket, og det samme produktdatablad, men bringes i omsætning eller tages i brug af den samme leverandør som en anden model med en anden modelidentifikation
|
|
7)
|
»gøre tilgængelig på markedet« : levering af et produkt med henblik på distribution eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag
|
|
8)
|
»bringe i omsætning« : første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet
|
|
9)
|
»tage i brug« : den første anvendelse af et produkt i overensstemmelse med dets formål på EU-markedet
|
|
10)
|
»producent« : en fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et sådant produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke
|
|
11)
|
»bemyndiget repræsentant« : en i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra producenten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver
|
|
12)
|
»importør« : en i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, der bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet
|
|
13)
|
»forhandler« : en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som udbyder til salg, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder eller installatører som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag
|
|
14)
|
»leverandør« : en producent i Unionen, den bemyndigede repræsentant for en producent, der ikke er etableret i Unionen, eller en importør, der bringer et produkt i omsætning på EU-markedet
|
|
15)
|
»fjernsalg« : salg, udleje eller salg på afbetaling via postordre, katalog eller internettet eller pr. telefon eller på enhver anden måde, hvor den potentielle kunde må formodes ikke at få lejlighed til at se det udstillede produkt
|
|
16)
|
»kunde« : en fysisk eller juridisk person, der køber, lejer eller modtager et produkt til eget brug, uanset om denne handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession
|
|
17)
|
»energieffektivitet« : forholdet mellem den ydelse, de tjenester, de varer eller den energi, der opnås, og den energi, der tilføres
|
|
18)
|
»harmoniseret standard« : standard som defineret i artikel 2, stk. 1), litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (
1
)
|
|
19)
|
»mærke« : et grafisk diagram, enten i trykt eller elektronisk form, herunder med en lukket skala, der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G, og hvor hvert bogstav repræsenterer en klasse, og hver klasse svarer til energibesparelser, med syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød med henblik på at oplyse kunderne om energieffektivitet og energiforbrug; det omfatter reskalerede mærker og mærker med færre klasser og farver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 10 og 11
|
|
20)
|
»reskalere« : en stramning af kravene for at kunne indgå i energiklassen på et mærke for en bestemt produktgruppe
|
|
21)
|
»reskaleret mærke« : et mærke for en bestemt produktgruppe, som er reskaleret, og som adskiller sig fra mærkerne før reskaleringen, og som samtidig sikrer en visuel og perceptuel sammenhæng for alle mærker
|
|
22)
|
»produktdatablad« : et standardiseret dokument med oplysninger om et produkt, enten i trykt eller elektronisk form
|
|
23)
|
»teknisk dokumentation« : dokumentation, der er tilstrækkelig til, at markedsovervågningsmyndighederne kan vurdere nøjagtigheden af et produkts mærke og produktdatablad, herunder prøvningsrapporter eller lignende tekniske beviser
|
|
24)
|
»supplerende oplysninger« : oplysninger som fastsat i en delegeret retsakt om et produkts funktions- og miljømæssige præstationer
|
|
25)
|
»produktdatabase« : en samling af data om produkter, som er struktureret systematisk og består af en forbrugerorienteret offentlig del, hvor oplysninger vedrørende individuelle produktparametre er tilgængelige ved brug af elektronisk udstyr, en onlineportal med henblik på tilgængelighed og en overholdelsesdel, med klart specificerede tilgængeligheds- og sikkerhedskrav
|
|
26)
|
»verifikationstolerance« : den maksimale tilladte afvigelse i måle- og beregningsresultaterne af de verifikationsprocedurer, der udføres af eller på vegne af markedsovervågningsmyndighederne, sammenholdt med værdierne af de erklærede eller offentliggjorte parametre, og som afspejler afvigelsen mellem forskellige laboratorier.
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 01.05.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R1369
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|