2. Såfremt der ikke er fastlagt tidsfrister eller andre regler for udlevering af dokumenter inden for et rimeligt tidsrum, behandler de offentlige myndigheder anmodningerne og udleverer de dokumenter, der skal videreanvendes, til ansøgeren, eller, hvis der kræves licens, udarbejder licenstilbuddet til ansøgeren hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen heraf. Denne frist kan forlænges med yderligere 20 arbejdsdage, når der er tale om omfattende eller komplekse anmodninger. I sådanne tilfælde underrettes ansøgeren hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden tre uger efter den første anmodning om, at behandlingen kræver længere tid, og med begrundelsen herfor.