+Artikel 11 Miljøinnovationer
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
|
Artikel 11 Miljøinnovationer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 11 1.
|
Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant tages der hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier eller en kombination af innovative teknologier (»innovative teknologipakker«). Der tages kun hensyn til disse teknologier, hvis den metodologi, der bruges til at vurdere dem, er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes. Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner kan være op til:
—
6 g CO 2/km fra 2025 indtil 2029
—
4 g CO 2/km fra 2030 til og med 2034.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre denne forordning ved at nedjustere værdierne af det loft, der er omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, med virkning fra 2025 for at tage hensyn til den teknologiske udvikling, samtidig med at der sikres en afbalanceret andel af dette loft i forhold til fabrikanternes gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner.
|
|
Artikel 11 2.
|
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser om en procedure til godkendelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede innovative teknologier eller innovative teknologipakker. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2. Disse detaljerede bestemmelser skal være baseret på følgende kriterier for innovative teknologier:
a)
leverandøren eller fabrikanten skal holdes ansvarlig for de CO2-besparelser, der er opnået ved anvendelse af innovative teknologier
b)
de innovative teknologier skal yde et verificeret bidrag til CO2-reduktionen
c)
de innovative teknologier må ikke være omfattet af CO2-målingerne i standardprøvecyklussen
d)
de innovative teknologier må ikke:
i)
være omfattet af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, stk. 3, eller
ii)
være obligatoriske i henhold til andre EU-retlige bestemmelser.
Fra den 1. januar 2025 finder kriteriet omhandlet i første afsnit, nr. i), ikke anvendelse på effektivitetsforbedringer af luftkonditioneringsanlæg.
|
|
Artikel 11 3.
|
En leverandør eller en fabrikant, der anmoder om, at en foranstaltning godkendes som en innovativ teknologi eller en innovativ teknologipakke, forelægger Kommissionen en rapport, herunder en verifikationsrapport udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ. I tilfælde af en mulig interaktion mellem den pågældende foranstaltning og en anden innovativ teknologi eller en anden innovativ teknologipakke, der allerede er anerkendt, nævnes denne interaktion i rapporten, og verifikationsrapporten skal indeholde en evaluering af, i hvilket omfang denne interaktion ændrer den reduktion, der opnås ved hver foranstaltning.
|
|
Artikel 11 4.
|
Kommissionen attesterer den opnåede reduktion på grundlag af de opstillede kriterier, jf. stk. 2.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 09.07.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32019R0631
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|