11. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at de indtægter, der genereres fra FuelEU-sanktionerne, eller deres tilsvarende finansielle værdi bruges til at støtte hurtig udbredelse og brug af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søfartssektoren ved at stimulere produktionen af større mængder vedvarende og kulstoffattige brændstoffer til søfartssektoren, lette etableringen af passende bunkringsfaciliteter eller infrastruktur for landstrøm i havne og støtte udviklingen, afprøvningen og ibrugtagningen af de mest innovative teknologier i flåden med henblik på at opnå betydelige emissionsreduktioner.
Senest den 30. juni 2030 og derefter hvert femte år offentliggør medlemsstaterne en rapport om anvendelsen af de indtægter, der genereres fra FuelEU- sanktionerne, i den femårsperiode, der går forud for året for hver sådan rapport, herunder oplysninger om modtagerne og udgiftsniveauet i forbindelse med de mål, der er anført i første afsnit.