14. Senest den 12. februar 2032 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af 2030-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1, og en evaluering af, i hvilket omfang disse procentdele fører til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre, hvorvidt det kan lade sig gøre at nå 2040-minimumsprocentdelene på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-minimumsprocentdelene og udviklingen i omstændighederne, hvorvidt det er relevant at opretholde de undtagelser og fravigelser, der er fastsat i denne artikel, og hvorvidt det er nødvendigt eller relevant at fastsætte nye minimumsprocentdele for genanvendt indhold. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig 2040-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold.