6. Fabrikanter anfører på emballagen eller i en QR-kode eller anden databærer deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse og, hvor de foreligger, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem de kan kontaktes. Hvis dette ikke er muligt, gives de krævede oplysninger som en del af oplysningerne via QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer som omhandlet i artikel 12, stk. 1, 2, 4 eller 5, eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.