+Artikel 15 Fabrikanters forpligtelser
---+Artikel 15 1
---+Artikel 15 2
---+Artikel 15 3
---+Artikel 15 4
---+Artikel 15 5
---+Artikel 15 6
---+Artikel 15 7
---+Artikel 15 8
---+Artikel 15 9
---+Artikel 15 10
---+Artikel 15 11
---+Artikel 15 12

Artikel 15 Fabrikanters forpligtelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 15 1

1.   Fabrikanter må kun bringe emballage i omsætning, som er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

Artikel 15 2

2.   Inden fabrikanter bringer emballage i omsætning, gennemfører de den i artikel 38 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure, eller får en sådan gennemført på deres vegne, og udarbejder den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII.

Når emballages overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved den i artikel 38 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure, udarbejder fabrikanter en EU-overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 39.

Artikel 15 3

3.   Fabrikanter opbevarer den i bilag VII omhandlede tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen som følger:

a)

i tilfælde af engangsemballage: i fem år fra den dato, hvor emballagen blev bragt i omsætning

b)

i tilfælde af genbrugsemballage: i ti år fra den dato, hvor emballagen blev bragt i omsætning.

Artikel 15 4

4.   Fabrikanter sikrer, at der er indført procedurer, så serieproduktion af emballage til stadighed er i overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanter tager i fornødent omfang hensyn til ændringer i emballagedesign eller -egenskaber samt ændringer i harmoniserede standarder, fælles tekniske specifikationer eller andre tekniske specifikationer, som der er henvist til for at erklære emballages overensstemmelse, eller som anvendes til at verificere dens overensstemmelse. Hvis fabrikanter konstaterer, at emballagens overensstemmelse kan være berørt, foretager de en fornyet vurdering efter overensstemmelsesvurderingsproceduren omhandlet i artikel 38 eller får en sådan vurdering foretaget på deres vegne.

Artikel 15 5

5.   Fabrikanter sikrer, at emballagen er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller et andet element, hvorved den kan identificeres, eller, hvis dette på grund af emballagens størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af et dokument, der ledsager det emballerede produkt.

Artikel 15 6

6.   Fabrikanter anfører på emballagen eller i en QR-kode eller anden databærer deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse og, hvor de foreligger, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem de kan kontaktes. Hvis dette ikke er muligt, gives de krævede oplysninger som en del af oplysningerne via QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer som omhandlet i artikel 12, stk. 1, 2, 4 eller 5, eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.

Artikel 15 7

7.   Fabrikanter sikrer, at oplysninger, der gives i overensstemmelse med stk. 5 og 6, er klare, forståelige og letlæselige og ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til andre EU-retsakter om mærkning af emballerede produkter.

Artikel 15 8

8.   Fabrikanter, der finder eller har grund til at tro, at emballage, som de har bragt i omsætning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, træffer omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller trække den tilbage eller tilbagekalde den, alt efter hvad der er relevant. Fabrikanter underretter omgående markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse og om de trufne afhjælpende foranstaltninger.

Artikel 15 9

9.   Uanset denne artikels stk. 8 finder forpligtelsen til at bringe emballage, som anses for ikke at være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i overensstemmelse eller tilbagetrække eller tilbagekalde den, ikke anvendelse på genbrugsemballage, der er bragt i omsætning før den 11. februar 2025.

Artikel 15 10

10.   Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver fabrikanter alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for at påvise, at emballage opfylder de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, herunder teknisk dokumentation på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform. De relevante dokumenter stilles til rådighed inden for ti dage efter modtagelse af anmodningen fra den nationale myndighed. Fabrikanter samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

Artikel 15 11

11.   Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på specialfremstillet transportemballage til konfigurerbart medicinsk udstyr og medicinske systemer, der er beregnet til anvendelse inden for industri og sundhedspleje.

Artikel 15 12

12.   Hvis den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, og den fysiske eller juridiske person, som leverer emballage til den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, befinder sig i Unionen, betragtes den fysiske eller juridiske person, som leverer emballagen, som fabrikant med henblik på denne artikel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 22.01.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32025R0040
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.