2. Senest den 12. februar 2028 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til beregning af andel af tomt rum, jf. stk. 1. Denne metode skal tage hensyn til de særlige egenskaber ved emballage, der skal anbringes i et tomt rum, som er stort nok til at opfylde gældende retlige krav eller til at beskytte produktet, f.eks. navnlig emballerede produkter med uregelmæssig form, emballage, der indeholder mere end én salgsemballage eller ét produkt, emballage, som indeholder flydende produkter, emballerede produkter, hvis indhold let kan beskadiges, og emballerede produkter, som kan beskadiges af større produkter på grund af deres små dimensioner, samt den plads, der mindst skal være for at kunne anbringe forsendelsesmærker på transportemballage.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.