2. Hvis ECB giver en part mulighed for at udtale sig om de faktiske forhold, indvendinger og retlige grunde, som er relevante for ECB-tilsynsafgørelsen, på et møde, kan partens fravær, bortset fra i særligt undskyldte tilfælde, ikke begrunde en udsættelse af mødet. Hvis parten er særligt undskyldt, kan ECB udsætte mødet eller give parten mulighed for at udtale sig skriftligt om de faktiske forhold, indvendinger og retlige grunde, der er relevante for ECB-tilsynsafgørelsen. ECB udarbejder et skriftligt referat fra mødet, som skal undertegnes af begge parter, og tilstiller parterne en kopi af referatet.