1. De berørte parters ret til forsvar respekteres fuldt ud i ECB's tilsynsprocedurer. I forbindelse hermed, og efter at ECB's tilsynsprocedure er indledt, har parterne ret til indsigt i ECB's sagsakter med forbehold af den legitime interesse i beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder, som tilkommer andre juridiske og fysiske personer end den relevante part. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger. De kompetente nationale myndigheder fremsender enhver anmodning om aktindsigt, de har modtaget i forbindelse med ECB's tilsynsprocedurer, til ECB uden ugrundet ophold.