2. Indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse, har adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.