|
+Artikel 55 |
Artikel 55Artikel 55 1. a) Såfremt fastforrentede obligationer og andre værdipapirer med fast afkast, der er opført under aktivpost C II og III, ikke er vurderet til markedsværdien, skal de opføres i balancen til anskaffelsesprisen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at disse værdipapirer opføres i balancen til indløsningsværdien. b) Dersom de i litra a) nævnte værdipapirers anskaffelsespris overstiger indløsningsværdien, skal forskelsbeløbet udgiftsføres i resultatopgørelsen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet afskrives ratevis, således at det er fuldstændigt afskrevet senest på det tidspunkt, hvor værdipapirerne skal indløses. Forskelsbeløbet skal angives særskilt i balancen eller noterne. c) Hvis de i litra a) nævnte værdipapirers anskaffelsespris er mindre end indløsningsværdien, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet indtægtsføres fordelt over hele det tidsrum, der er tilbage indtil forfaldstidspunktet. Forskelsbeløbet skal angives særskilt i balancen eller noterne. 2. Dersom fastforrentede obligationer eller andre værdipapirer med fast afkast, der ikke værdiansættes til markedsværdien, sælges inden udløbstidspunktet, og provenuet af salget anvendes til erhvervelse af andre obligationer eller værdipapirer med fast afkast, kan medlemsstaterne tillade, at forskellen mellem provenuet af salget og bogføringsværdien fordeles på en ensartet måde over de oprindelige værdipapirers resterende løbetid. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|