+AFDELING 7 Værdiansættelsesregler
---+Artikel 45
---+Artikel 46
---+Artikel 46a
---+Artikel 47
---+Artikel 48
---+Artikel 49
---+Artikel 50
---+Artikel 51
---+Artikel 52
---+Artikel 53
---+Artikel 54
---+Artikel 55
---+Artikel 56 Forsikringsmæssige hensættelser
---+Artikel 57 Præmiehensættelser
---+Artikel 58 Hensættelser for ikke-afløbne risici
---+Artikel 59 Livsforsikringshensættelser
---+Artikel 60 Erstatningshensættelser
---+Artikel 61
---+Artikel 62

AFDELING 7 Værdiansættelsesregler

AFDELING 7 Værdiansættelsesregler

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 45

Artikel 45

Artikel 32 i direktiv 78/660/EØF, hvorefter værdiansættelsen af posterne i årsregnskabet skal ske på grundlag af anskaffelses- eller kostprisen, finder i forbindelse med værdiansættelse af investeringsaktiver anvendelse med forbehold af artikel 46 til 49 i nærværende direktiv.

Artikel 46

Artikel 46

1.  Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at investeringsaktiver, der er opført under aktivpost C, værdiansættes til nutidsværdien, opgjort i overensstemmelse med artikel 48 og 49.

2.  De investeringsaktiver, der er opført under aktivpost D, skal værdiansættes til deres nutidsværdi.

3.  Opføres investeringsaktiverne til deres anskaffelsespris, skal deres nutidsværdi angives i noterne.

Imidlertid kan de medlemsstater, hvor investeringsaktiverne på tidspunktet for meddelelsen af dette direktiv opføres til deres anskaffelsespris, give forsikringsselskaberne mulighed for i noterne første gang at angive nutidsværdien af deres investeringsaktiver, der er opført under aktivpost C 1, senest fem år efter den i artikel 70, stk. 1, omhandlede dato og nutidsværdien af deres øvrige investeringsaktiver senest tre år efter samme dato.

4.  Opføres investeringsaktiverne til deres nutidsværdi, skal deres anskaffelsespris angives i noterne.

5.  Samme værdiansættelsesmetode skal anvendes på investeringsaktiver, der opføres henholdsvis under samme arabertalspost og under aktivpost C 1. ►M1  Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra dette krav. ◄

▼M1

6.  Den eller de metoder, der anvendes ved værdiansættelsen af investeringsaktiver under hver enkelt post, skal anføres i noterne sammen med de beløb, der er bestemt ved hjælp af denne eller disse metoder.

▼M1

Artikel 46a

Artikel 46a

1.  Når aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF, finder stk. 2-6 i nærværende artikel anvendelse.

2.  Investeringer, der opføres som aktiver under D, værdiansættes til dagsværdi.

3.  Når investeringer opføres med deres anskaffelsespris, anføres deres dagsværdi i noterne til regnskabet.

4.  Når investeringer opføres til dagsværdi, anføres deres anskaffelsespris i noterne til regnskabet.

5.  Den samme værdiansættelsesmetode finder anvendelse på alle investeringer, der er indeholdt i enhver post, der angives med arabertal eller opføres som aktiver under C(I). Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra dette krav.

6.  Den eller de metoder, der anvendes på hver investeringspost, anføres i noterne til regnskabet sammen med de således fastsatte beløb.

▼B

Artikel 47

Artikel 47

Dersom investeringsaktiverne værdiansættes til nutidsværdien, finder artikel 33, stk. 2 og 3, i direktiv 78/660/EØF anvendelse, med forbehold af artikel 31 og 44 i nærværende direktiv.

Artikel 48

Artikel 48

1.  For så vidt angår andre investeringsaktiver end grunde og bygninger forstås ved nutidsværdien markedsværdien, jf. dog stk. 5.

2.  Dersom værdipapirer noteres på en offentlig fondsbørs, forstås ved markedsværdien værdien på balancedagen eller, hvis balancedagen ikke er en børsdag, på den sidste børsdag forud for dette tidspunkt.

3.  Dersom der findes et marked for andre investeringsaktiver end de i stk. 2 nævnte, forstås ved markedsværdien den gennemsnitspris, hvortil sådanne investeringsaktiver er blevet omsat på balancedagen eller, hvis balancedagen ikke er en handelsdag, den sidste dag med handel forud for dette tidspunkt.

4.  Dersom de i stk. 2 eller 3 nævnte investeringsaktiver på det tidspunkt, hvor årsregnskabet udarbejdes, er blevet solgt, eller der er planer om at sælge dem inden for kort tid, skal markedsværdien nedsættes med de med salget forbundne eller anslåede omkostninger.

5.  Medmindre den indre værdis metode finder anvendelse i henhold til artikel 59 i direktiv 78/660/EØF, skal alle andre investeringsaktiver værdiansættes på grundlag af en forsigtig vurdering af den sandsynlige salgsværdi.

6.  I alle tilfælde skal den anvendte værdiansættelsesmetode samt begrundelsen herfor oplyses udførligt i noterne.

Artikel 49

Artikel 49

1.  Ved grunde og bygningers nutidsværdi forstås markedsværdien på det tidspunkt, hvor værdiansættelsen finder sted, eventuelt nedsat i overensstemmelse med stk. 4 og 5.

2.  Ved markedsværdi forstås den pris, hvortil grunde og bygninger på værdiansættelsestidspunktet kunne sælges ved privat aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber, idet det forudsættes, at ejendommen er udbudt til offentligt salg, at handelen kan finde sted under normale markedsvilkår, og at der under hensyn til ejendommens karakter er normal tid til salgsforhandlingerne.

3.  Markedsværdien fastlægges ved en særskilt vurdering af de enkelte grunde og bygninger, der foretages mindst hvert femte år efter metoder, der er almindeligt anerkendt eller godkendt af forsikringstilsynsmyndighederne. Artikel 35, stk. 1, litra b), i direktiv 78/669/EØF finder ikke anvendelse.

4.  Hvis en grund eller bygning er faldet i værdi siden sidste vurdering i henhold til stk. 3, skal der foretages en rimelig værdiregulering. Den herved fremkomne lavere værdi må ikke opskrives i senere balancer, medmindre en sådan opskrivning skyldes, at der efter reglerne i stk. 2 og 3 er fastlagt en ny markedsværdi for aktivet.

5.  Dersom grunde og bygninger på det tidspunkt, hvor årsregnskabet udarbejdes, er blevet solgt, eller der er planer om at sælge dem inden for kort tid, skal den værdi, der er fastsat i henhold til stk. 2 og 4, nedsættes med de med salget forbundne eller anslåede omkostninger.

6.  Er det ikke muligt at fastlægge en grunds eller bygnings markedsværdi, forstås ved nutidsværdien den værdi, der opnås på grundlag af anskaffelses- eller kostprisprincippet.

7.  Den metode, der er anvendt ved fastsættelsen af grundes og bygningers nutidsværdi, samt opdelingen på regnskabsår efter tidspunktet for vurderingen oplyses i noterne.

Artikel 50

Artikel 50

Når artikel 33 i direktiv 78/660/EØF anvendes på forsikringsselskaber, sker det på følgende måde:

a) stk. 1, litra a), anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost F 1 i nærværende direktivs artikel 6

b) stk. 1, litra c) anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost C I til IV, F I (med undtagelse af varebeholdninger) og F III i nærværende direktivs artikel 6.

Artikel 51

Artikel 51

Artikel 35 i direktiv 78/660/EØF anvendes på forsikringsselskaber på følgende måde:

a) artiklen anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost B og C, og på de materielle aktiver, der er opført under aktivpost F I i nærværende direktivs artikel 6

b) stk. 1, litra c), under litra aa), anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost C II, III og IV og F III i nærværende direktivs artikel 6.

Medlemsstaterne kan foreskrive, at der foretages værdireguleringer af værdipapirer, der opføres som investeringsaktiver, således at de ansættes til en anden lavere værdi, som tillægges dem på balancetidspunktet.

Artikel 52

Artikel 52

Artikel 38 i direktiv 78/660/EØF anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost F I i nærværende direktivs artikel 6.

Artikel 53

Artikel 53

Artikel 39 i direktiv 78/660/EØF anvendes på de aktiver, der er opført under aktivpost E I, II og III og F II i nærværende direktivs artikel 6.

Artikel 54

Artikel 54

Ved skadesforsikringsvirksomhed skal størrelsen af forudbetalte erhvervelses-omkostninger, der aktiveres, fastlægges på et grundlag, der er foreneligt med det, der anvendes ved beregningen af præmiehensættelserne.

Ved livsforsikringsvirksomhed kan beregningen af størrelsen af de erhvervelses-omkostninger, der skal fordeles over flere senere regnskabsår, finde sted på grundlag af de aktuarmæssige beregningsmetoder, der er omhandlet i artikel 59.

Artikel 55

Artikel 55

1.  

a) Såfremt fastforrentede obligationer og andre værdipapirer med fast afkast, der er opført under aktivpost C II og III, ikke er vurderet til markedsværdien, skal de opføres i balancen til anskaffelsesprisen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at disse værdipapirer opføres i balancen til indløsningsværdien.

b) Dersom de i litra a) nævnte værdipapirers anskaffelsespris overstiger indløsningsværdien, skal forskelsbeløbet udgiftsføres i resultatopgørelsen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet afskrives ratevis, således at det er fuldstændigt afskrevet senest på det tidspunkt, hvor værdipapirerne skal indløses. Forskelsbeløbet skal angives særskilt i balancen eller noterne.

c) Hvis de i litra a) nævnte værdipapirers anskaffelsespris er mindre end indløsningsværdien, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet indtægtsføres fordelt over hele det tidsrum, der er tilbage indtil forfaldstidspunktet. Forskelsbeløbet skal angives særskilt i balancen eller noterne.

2.  Dersom fastforrentede obligationer eller andre værdipapirer med fast afkast, der ikke værdiansættes til markedsværdien, sælges inden udløbstidspunktet, og provenuet af salget anvendes til erhvervelse af andre obligationer eller værdipapirer med fast afkast, kan medlemsstaterne tillade, at forskellen mellem provenuet af salget og bogføringsværdien fordeles på en ensartet måde over de oprindelige værdipapirers resterende løbetid.

Artikel 56 Forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 56

Forsikringsmæssige hensættelser

De forsikringsmæssige hensættelser skal til enhver tid være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet ud fra, hvad der med rimelighed kan forudses, kan opfylde samtlige forpligtelser i henhold til forsikringsaftalerne.

Artikel 57 Præmiehensættelser

Artikel 57

Præmiehensættelser

1.  Præmiehensættelserne skal principielt beregnes særskilt for hver enkelt forsikringsaftale. Medlemsstaterne kan dog tillade, at der anvendes statistiske metoder, især metoder baseret på brøkdele eller faste procentsatser, hvis der er grund til at antage, at disse vil føre til stort set samme resultater som dem, der opnås ved beregningen på grundlag af de enkelte forsikringsaftaler.

2.  Inden for forsikringsklasser, hvor risikoens tidsmæssige fordeling gør pro rata temporis-metoden uegnet, skal der anvendes beregningsmetoder, der tager hensyn til, hvorledes risikoen udvikler sig over tiden.

Artikel 58 Hensættelser for ikke-afløbne risici

Artikel 58

Hensættelser for ikke-afløbne risici

De i artikel 26 omhandlede hensættelser for ikke-afløbne risici skal beregnes på grundlag af de erstatninger og omkostninger, der må forventes at skulle afholdes efter regnskabsårets afslutning, og som vedrører forsikringsaftaler, der er indgået før dette tidspunkt, dersom det forventede beløb for disse erstatninger og omkostninger overstiger præmiehensættelserne og de fremtidige præmier vedrørende de pågældende aftaler.

Artikel 59 Livsforsikringshensættelser

Artikel 59

Livsforsikringshensættelser

1.  Livsforsikringshensættelserne skal principielt beregnes særskilt for hver enkelt forsikringsaftale. Medlemsstaterne kan dog tillade, at der anvendes statistiske eller matematiske metoder, hvis der er grund til at antage, at disse vil føre til stort set samme resultater som dem, der opnås ved beregning på grundlag af de enkelte forsikringsaftaler. De vigtigste forudsætninger for beregningerne skal oplyses i noterne.

2.  Beregningen foretages hvert år på grundlag af anerkendte aktuarmæssige metoder af en aktuar eller en anden ekspert på dette område.

Artikel 60 Erstatningshensættelser

Artikel 60

Erstatningshensættelser

1.  Skadesforsikringsvirksomhed

a) Erstatningshensættelserne skal principielt beregnes særskilt for hver enkelt skade svarende til de forventede fremtidige udgifter. Statistiske metoder kan anvendes, dersom de resulterer i tilstrækkeligt store hensættelser henset til risicienes art; medlemsstaterne kan dog foreskrive, at anvendelsen af sådanne metoder skal godkendes på forhånd.

b) Hensættelserne opgøres under hensyntagen til skader, der er indtruffet forud for, men ikke anmeldt på balancetidspunktet; beregningen foretages under hensyntagen til erfaringerne fra tidligere år med hensyn til antallet af og beløbsstørrelsen for skader, der anmeldes efter balanceafslutningen.

c) Ved beregningen af erstatningshensættelserne skal der tages hensyn til alle omkostninger i forbindelse med skadesbehandlingen uanset deres oprindelse.

d) De beløb, som forsikringsselskabet kan geninddrive ved regres eller ved at indtræde i ejendomsretten til den forsikrede genstand, fratrækkes i erstatningshensættelserne og beregnes med forsigtighed. Er disse beløb betydelige, skal de angives i noterne.

e) Uanset litra d) kan medlemsstaterne foreskrive eller tillade, at provenuet opføres på aktivsiden.

f) Dersom en skadeserstatning skal udbetales i form af løbende ydelser, skal hensættelserne beregnes efter anerkendte aktuarmetoder.

g) En implicit diskontering eller nedsættelse af erstatningshensættelserne er ikke tilladt, hvad enten det sker ved at værdiansætte hensættelserne til en nutidsværdi, som er lavere end de forventede erstatningsbeløb, der senere skal udbetales, eller det sker på anden måde.

Medlemsstaterne kan tillade, at der foretages en eksplicit diskontering eller nedsættelse under hensyntagen til investeringsafkast. Denne diskontering eller nedsættelse kan kun foretages på følgende betingelser:

i) det forventede gennemsnitlige tidspunkt for udbetaling af erstatningsbeløbene ligger mindst fire år efter datoen for regnskabets opstilling

ii) diskonteringen eller nedsættelsen foretages på et anerkendt, forsigtigt grundlag, og den kompetente myndighed skal på forhånd underrettes om enhver ændring af metoden

iii) selskabet tager ved beregningen af de samlede omkostninger i forbindelse med skadesbehandlingen hensyn til alle faktorer, som kan medføre øgede omkostninger

iv) virksomheden råder over tilstrækkelige data til at opstille en pålidelig model for afviklingen af erstatningsudbetalingerne

v) den ved tilbageføringen anvendte rentesats kan ikke overstige et forsigtigt skøn over afkastet af de aktiver, der er investeret til dækning af erstatningshensættelserne i det tidsrum, der er nødvendigt for udbetaling af erstatningsbeløbene; desuden kan den ikke overstige den laveste af følgende to satser for:

— afkastet af nævnte aktiver i de seneste fem år

— afkastet af nævnte aktiver i året forud for opstillingen af balancen.

Såfremt selskabet foretager en diskontering eller nedsættelse, skal det i noterne oplyse de samlede beløb for hensættelserne inden diskontering eller nedsættelse, de erstatningskategorier, der omfattes af diskontering eller nedsættelse, samt for hver erstatningskategori de anvendte metoder og navnlig de valgte satser for de under nr. iii) og v) i forrige afsnit omhandlede skøn samt de kriterier, der ligger til grund for beregningen af den tid, der ventes at gå, inden erstatningsbeløbene udbetales.

2.  Livsforsikringsvirksomhed

a) Erstatningshensættelsernes størrelse skal svare til det beløb, selskabet skylder de begunstigede, med tillæg af omkostninger i forbindelse med udbetaling af beløbene. Hensættelserne skal indbefatte beløb til dækning af erstattningskrav i forbindelse med begivenheder, der er indtruffet, men ikke anmeldt.

b) Medlemsstaterne kan foreskrive, at de beløb, der er nævnt i litra a), skal opføres under passivpost C 2.

Artikel 61

Artikel 61

1.  Indtil en senere samordning finder sted, kan medlemsstaterne foreskrive eller tillade, at følgende metoder anvendes, hvis der på det tidspunkt, hvor årsregnskabet udarbejdes, på grund af forsikringsklassens eller forsikringsvirksomhedens art ikke foreligger så fyldestgørende oplysninger om præmier og/eller erstatninger, der skal ind- eller udbetales for tegningsåret, at det er muligt at foretage korrekte skøn.

Metode 1

Den del af de bogførte præmier, der overstiger erstatninger, der er udbetalt, og andre udgifter, der er afholdt, i forbindelse med forsikringsaftaler, som begynder at løbe i tegningsåret, udgør en forsikringsmæssig hensættelse, der i balancen skal opføres under passivpost C 3. Denne hensættelse kan også beregnes på grundlag af en bestemt procentdel af de bogførte præmier, dersom en sådan metode er hensigtsmæssig af hensyn til den forsikrede risikos art. Den forsikringsmæssige hensættelse skal forhøjes, så snart der er behov for det, således at den er tilstrækkelig til opfyldelse af aktuelle og fremtidige forpligtelser. Den forsikringsmæssige hensættelse, som oprettes i overensstemmelse med denne metode, erstattes, så snart der er indsamlet tilstrækkelige oplysninger, eller senest ved udgangen af det tredje år efter tegningsåret, med en erstatningshensættelse, der beregnes på sædvanlig måde.

Metode 2

De beløb, der opføres i det samlede tekniske regnskab eller under visse poster heri, vedrører et år, der helt eller delvis ligger forud for regnskabsåret. Dette år må ikke ligge mere end tolv måneder forud for regnskabsåret. De forsikringsmæssige hensættelser, der fremgår af årsregnskabet, skal om fornødent forhøjes for at sikre, at de er tilstrækkelige til opfyldelse af aktuelle og fremtidige forpligtelser.

2.  Dersom en af de i stk. 1 nævnte metoder lægges til grund, skal metoden anvendes systematisk i de følgende regnskabsår, medmindre omstændighederne tilsiger andet. Anvendelse af en af disse metoder skal begrundes i noterne; hvis den anvendte metode ændres, skal det i noterne oplyses, hvilke konsekvenser dette får for aktiverne og passiverne, den økonomiske stilling og resultatet. Dersom metode 1 anvendes, skal det tidsrum, der forløber, indtil der på sædvanligt grundlag oprettes en erstatningshensættelse, angives i noterne. Dersom metode 2 anvendes, skal det i noterne angives, hvor langt et tidsrum det år, som tallene vedrører, ligger forud for regnskabsåret, og omfanget af de pågældende transaktioner skal oplyses.

3.  I denne artikel forstås ved tegningsåret det regnskabsår, i hvilket forsikringsaftalerne inden for den pågældende forsikringsklasse eller forsikringsart begynder at løbe.

Artikel 62

Artikel 62

Indtil en senere samordning finder sted, skal de medlemsstater, der kræver oprettelse af udjævningshensættelser, foreskrive, hvilke værdiansættelsesregler der finder anvendelse på sådanne hensættelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 05.09.2006 00:00:00 -Doknr: CELEX:31991L0674
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.