|
+BILAG I STØJINDIKATORER |
BILAG I STØJINDIKATORER
BILAG I STØJINDIKATORER jf. artikel 5 1. Definition af dag-aften-nat-værdien Lden Dag-aften-nat-værdien Lden i decibel (dB) defineres ved følgende formel:[EUR-Lex] hvor:
—
Lday er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle dagperioder i et år
—
Levening er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle aftenperioder i et år
—
Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år
hvor:
—
en dag er på 12 timer, en aften på 4 timer og en nat på 8 timer; medlemsstaterne kan afkorte aftenperioden med en eller to timer og forlænge dagen og/eller natten i overensstemmelse hermed, forudsat at dette valg er ens for alle kilder, og at de giver Kommissionen oplysninger om systematiske forskelle i forhold til standardperioderne
—
dagsperiodens begyndelse (og dermed også aften- og natperiodens begyndelse) vælges af medlemsstaten (valget skal være ens for støj fra samtlige støjkilder);
►C3
standardværdierne er kl. 07.00-19.00, 19.00-23.00 og 23.00-07.00 lokal tid ◄
—
et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold
og hvor:
—
kun den direkte transmitterede støj medregnes, dvs. at der ses bort fra støj, der reflekteres fra facaden på den pågældende bolig (generelt vil dette indebære en 3 dB's korrektion ved måling).
Lden-beregningspunktets højde over jorden afhænger af anvendelsen:
—
i tilfælde af beregning med henblik på strategisk støjkortlægning i og omkring bygninger ligger beregningspunkterne i en højde af 4,0 m ± 0,2 m (3,8 m-4,2 m) over jorden og ved den mest belastede facade; i denne sammenhæng forstås ved den mest belastede facade den ydervæg, der vender i retning af den specifikke støjkilde og er nærmest ved denne; i andre forbindelser kan der foretages andre valg
—
i tilfælde af måling med henblik på strategisk støjkortlægning i forbindelse med støjeksponering i og nær bygninger kan der vælges andre højder, men de må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden, og resultaterne skal korrigeres i overensstemmelse med en tilsvarende højde på 4 m
—
i andre forbindelser, f.eks. akustisk planlægning og støjzoneopdeling, kan højden vælges anderledes, men den må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden for f.eks. følgende:
—
landlige områder med etplanshuse
—
ved udformning af lokale foranstaltninger med henblik på at reducere støjbelastningen for specifikke boliger
—
ved detaljeret støjkortlægning af et mindre område, som skal vise enkeltboligers støjbelastning.
2. Definition af støjindikatoren for natperioden Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år, hvor:
—
en natperiode er på 8 timer som defineret i punkt 1
—
et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold som defineret i punkt 1
—
kun den direkte transmitterede støj medregnes som defineret i punkt 1
—
beregningspunkterne er de samme som for Lden.
3. Supplerende støjindikatorer Ud over Lden og Lnight og, hvor det er relevant, Lday og Levening kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt at benytte særlige støjindikatorer og dertil hørende grænseværdier. Eksempler herpå:
—
den pågældende støjkilde er kun aktiv i en mindre del af tiden (f.eks. mindre end 20 % af tiden i årets samlede dagperioder, årets samlede aftenperioder eller årets samlede natperioder)
—
der er i gennemsnit kun meget få støjbegivenheder i en eller flere af perioderne (f.eks. mindre end én støjbegivenhed pr. time, hvor en støjbegivenhed kan defineres som støj, der varer mindre end 5 minutter; eksempler herpå er støj fra forbipasserende tog eller fly)
—
støjen har højt indhold af lave frekvenser
—
Lamax eller SEL (støjeksponeringsniveau) for beskyttelsen i natperioden i tilfælde af enkelte støjhændelser
—
særlig beskyttelse i weekenden eller en bestemt del af året
—
særlig beskyttelse af dagperioden
—
særlig beskyttelse af aftenperioden
—
kombination af støj fra forskellige kilder
—
stille områder i åbent land
—
støjen har højt indhold af toner
—
støjen har karakter af impulser.
1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|