Artikel 8
Kommissionen kan ændre henvisningerne til AFS-konventionen, AFS-certifikatet, AFS-erklæringen og AFS-overensstemmelseserklæringen og bilagene i nærværende forordning, herunder de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende artikel 11 i AFS-konventionen, for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan, navnlig i IMO, eller for at forbedre forordningens effektivitet på grundlag af erfaringerne. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2.