+Artikel 431 Oplysningskrav og -politikker
---+Artikel 431 1.
---+Artikel 431 2.
---+Artikel 431 3.
---+Artikel 431 4.
---+Artikel 431 5.

Artikel 431 Oplysningskrav og -politikker

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 431 1.
Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II og III, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, jf. dog undtagelserne i artikel 432.
Artikel 431 2.
Institutter, der har fået de kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til de instrumenter og metoder, der er omhandlet i afsnit III i nævnte del, skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat deri.
Artikel 431 3.
Ledelsesorganet eller den øverste ledelse vedtager formelle politikker med henblik på at overholde de oplysningskrav, der er fastsat i denne del, og indføre og opretholde interne procedurer, systemer og kontroller med henblik på at bekræfte, at institutternes oplysninger er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med kravene i denne del. Mindst et medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse skal skriftligt bekræfte, at det pågældende institut har indgivet de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, i overensstemmelse med de formelle politikker og interne procedurer, systemer og kontroller. Den skriftlige bekræftelse og de vigtigste elementer i instituttets formelle politikker med henblik på at overholde oplysningskravene medtages i instituttets offentliggjorte oplysninger.

De oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, skal underkastes samme grad af intern verifikation, som gælder for ledelsesberetningen i instituttets finansielle rapport.

Institutterne skal også have politikker med henblik på at bekræfte, at de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil. Hvis institutterne konstaterer, at de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil, skal de offentliggøre oplysninger ud over de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del. Alligevel skal institutterne kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom eller fortrolige i henhold til artikel 432.

Artikel 431 4.
Alle kvantitative oplysninger ledsages af kvalitative oplysninger og andre supplerende oplysninger, som måtte være nødvendige, for at brugerne af disse oplysninger kan forstå de kvantitative oplysninger, med særlig fremhævelse af væsentlige ændringer i oplysningerne sammenlignet med de tidligere offentliggjorte oplysninger.
Artikel 431 5.
Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV'er og andre virksomheder, der ansøger om lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav