|
+Artikel 453 Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker |
Artikel 453 Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikkerArtikel 453 Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a)
de centrale elementer i politikker og procedurer for balanceført og ikkebalanceført netting samt en angivelse af, i hvilken udstrækning institutterne benytter sig af balanceført netting
b)
de centrale elementer i politikker og procedurer for evaluering og styring af anerkendt sikkerhedsstillelse
c)
en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager til reduktion af kreditrisiko
d)
for garantier og kreditderivater, der anvendes som kreditrisikoafdækning, hovedtyperne af garanter og kreditderivatmodparter og deres kreditværdighed, som anvendes til at mindske kapitalkrav, undtagen dem, der anvendes som led i syntetiske securitiseringsstrukturer
e)
oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoreduktion
f)
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden eller IRB-metoden, den samlede eksponeringsværdi, som ikke er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning, og den samlede eksponeringsværdi, som er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning efter anvendelse af volatilitetsjusteringer; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for lån og gældsinstrumenter, herunder en oversigt over misligholdte eksponeringer
g)
den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet med eksponeringen, og anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker med og uden substitutionsvirkning
h)
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringsværdi efter eksponeringsklasse før og efter anvendelse af konverteringsfaktorer og eventuel tilknyttet kreditrisikoreduktion
i)
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den risikovægtede eksponeringsværdi og forholdet mellem denne risikovægtede eksponeringsværdi og eksponeringsværdien efter anvendelse af den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet med eksponeringen; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for hver eksponeringsklasse
j)
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden, den risikovægtede eksponeringsværdi før og efter indregning af kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkning; hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, for de eksponeringsklasser, der er omfattet af denne tilladelse. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|