Artikel 15
Batchfiloverførsler af kryptoaktiver
Ved batchfiloverførsler af kryptoaktiver fra en enkelt ordregiver finder artikel 14, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6 og 7, og de enkelte overførsler indeholder ordregivers distributed ledger-adresse, hvis artikel 14, stk. 2, litra b), finder anvendelse, ordregivers kryptoaktivkontonummer, hvis artikel 14, stk. 2, litra c), finder anvendelse, eller den entydige transaktionsidentifikator, hvis artikel 14, stk. 3, finder anvendelse.