+Artikel 423 Supplerende udgående pengestrømme
---+Artikel 423 1.
---+Artikel 423 2.
---+Artikel 423 3.
---+Artikel 423 4.
---+Artikel 423 5.
---+Artikel 423 6.

Artikel 423 Supplerende udgående pengestrømme

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 423 1.
Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), og som stilles af instituttet for kontrakter nævnt i bilag II, og kreditderivater tillægges supplerende udgående pengestrømme på 20 %.
Artikel 423 2.
Et institut underretter inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis betingelser har ført til udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder finder disse kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, som svarer til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet, som f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
Artikel 423 3.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner, hvis de er væsentlige.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de betingelser, på hvilke begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne til måling af de supplerende udgående pengestrømme.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 423 4.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til markedsværdien af værdipapirer eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for perioden på 30 dage, medmindre instituttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først skal leveres tilbage efter de 30 dage, og værdipapirerne ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
Artikel 423 5.

Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til:

a) 

den overskydende sikkerhed, instituttet har, som kan opsiges når som helst af modparten

b) 

den overskydende sikkerhed, der skal tilbageleveres til modparten

c) 

sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416, som kan erstattes af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416 uden kreditinstituttets samtykke.

Artikel 423 6.
Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på anvendelsen af stk. 422, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, hvis det er relevant.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav