|
+Artikel 100 1. |
Artikel 100 1.Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan pålægge de EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, administrative bøder. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en administrativ bøde, og ved fastsættelsen af den administrative bødes størrelse tages der i hvert enkelt tilfælde hensyn til alle relevante omstændigheder i den specifikke situation, og der tages behørigt hensyn til følgende:
a)
overtrædelsens art, grovhed og varighed samt dens konsekvenser, under hensyntagen til formålet med det pågældende AI-system, samt, hvis det er relevant, antallet af berørte personer og omfanget af den skade, de har lidt
b)
graden af ansvar hos EU-institutionen, -organet, -kontoret eller -agenturet under hensyntagen til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som de har gennemført
c)
ethvert tiltag, der foretages af EU-institutionen, -organet, -kontoret eller -agenturet for at afhjælpe den skade, som de berørte personer har lidt
d)
graden af samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at afhjælpe overtrædelsen og afbøde de mulige negative virkninger af overtrædelsen, herunder overholdelse af enhver af de foranstaltninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse tidligere har pålagt den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ, -kontor eller -agentur med hensyn til samme genstand
e)
eventuelle lignende overtrædelser, som den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ, EU-kontor eller EU-agentur tidligere har begået
f)
den måde, hvorpå Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fik kendskab til overtrædelsen, navnlig om den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ, -kontor eller -agentur gav underretning om overtrædelsen, og i givet fald i hvilket omfang
g)
EU-institutionens, -organets, -kontorets eller -agenturets årlige budget. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|