+Artikel 48 Tilsynskollegier
---+Artikel 48 1.
---+Artikel 48 2.
---+Artikel 48 3.
---+Artikel 48 4.
---+Artikel 48 5.
---+Artikel 48 6.
---+Artikel 48 7.
---+Artikel 48 8.

Artikel 48 Tilsynskollegier

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48 1.
Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, om nødvendigt kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante oplysninger om margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.
Artikel 48 2.

Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:

a) 

de opgaver, der er omhandlet i artikel 47

b) 

koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på konsolideret niveau, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033

c) 

koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder for investeringsselskaber, der er en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente myndighed for den kvalificerende centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der anvendes til beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav

d) 

udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010

e) 

opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder, hvis det er relevant

f) 

forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.

Artikel 48 3.
Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.
Artikel 48 4.
EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers møder.
Artikel 48 5.

Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier:

a) 

de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen

b) 

tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1, afdeling 2.

Artikel 48 6.
Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 46, varetager formandsposten på møder i tilsynskollegiet og træffer beslutninger. Nævnte koncerntilsynsførende holder forud for afholdelsen af møder alle medlemmerne af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den koncerntilsynsførende holder også rettidigt alle medlemmer af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der vedtages på nævnte møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres af de myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.

Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.

Artikel 48 7.
I tilfælde af uenighed i en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.

Artikel 48 8.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav