+Artikel 1 5.

Artikel 1 5.

Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2014/65/EU, og som udfører en af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, anvender kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

investeringsselskabet er et datterselskab og indgår i tilsynet på konsolideret niveau med et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i overensstemmelse med bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

b) 

investeringsselskabet underretter den kompetente myndighed i henhold til denne forordning og, hvis det er relevant, den konsoliderende tilsynsmyndighed

c) 

den kompetente myndighed finder det godtgjort, at anvendelsen af kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt niveau på investeringsselskabet og på konsolideret niveau på koncernen, alt efter hvad der er relevant, er tilsynsmæssigt forsvarlig, ikke medfører en reduktion af investeringsselskabets kapitalgrundlagskrav i henhold til denne forordning og ikke foretages med henblik på regelarbitrage.

De kompetente myndigheder underretter investeringsselskabet om en afgørelse om at tillade anvendelse af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU i henhold til første afsnit inden for to måneder fra modtagelsen af en underretning som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b), og underretter EBA herom. Hvis en kompetent myndighed nægter at tillade anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, skal den give en fuldstændig begrundelse herfor.

Investeringsselskaber, der er omhandlet i dette stykke, er underlagt tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU, herunder med henblik på at fastlægge den konsoliderende tilsynsmyndighed hvor sådanne investeringsselskaber tilhører en investeringsselskabskoncern som defineret i denne forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 25).

Med henblik på dette stykke finder artikel 7 i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke anvendelse.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav