+Artikel 36 Beregning af eksponeringsværdien
---+Artikel 36 1.
---+Artikel 36 2.
---+Artikel 36 3.
|
Artikel 36 Beregning af eksponeringsværdien
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 36 1.
|
Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, beregner eksponeringsværdien i forhold til en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder med henblik på denne del ved at addere følgende poster:
a)
den positive forskel mellem investeringsselskabets lange og korte positioner i alle de finansielle instrumenter i handelsbeholdningen, som er udstedt af den pågældende kunde, idet nettopositionen for hvert instrument beregnes efter bestemmelserne i artikel 22, litra a), b) og c)
b)
eksponeringsværdien af de i artikel 25, stk. 1, omhandlede kontrakter og transaktioner med den pågældende kunde, beregnet på den i artikel 27 fastsatte måde.
Med henblik på første afsnit, litra a), beregner et investeringsselskab, som i forbindelse med K-faktorkravet for RtM beregner kapitalkravene for positioner i handelsbeholdningen i henhold til den metode, der er beskrevet i artikel 23, nettopositionen med henblik på koncentrationsrisikoen for disse positioner i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 22, litra a). Med henblik på dette stykkes, første afsnit, litra b), beregner et investeringsselskab, der med henblik på K-TCD beregner kapitalgrundlagskrav ved at anvende de metoder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 25, stk. 4, eksponeringsværdien af kontrakterne og transaktionerne omhandlet i denne forordnings artikel 25, stk. 1, ved at anvende de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013.
|
|
Artikel 36 2.
|
Eksponeringsværdien i forhold til en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere alle de eksponeringer mod de individuelle kunder inden for koncernen, der skal behandles som en enkelt eksponering.
|
|
Artikel 36 3.
|
Ved beregningen af eksponeringsværdien i forhold til en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder træffer et investeringsselskab alle rimelige forholdsregler for at identificere underliggende aktiver i relevante transaktioner og de underliggende eksponeringers modpart.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|