+Artikel 22 Betingelser for afvikling
---+Artikel 22 1
---+Artikel 22 2
---+Artikel 22 3
---+Artikel 22 4
---+Artikel 22 5
---+Artikel 22 6

Artikel 22 Betingelser for afvikling

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 22 1

1.   Afviklingsmyndigheden iværksætter en afviklingshandling over for en CCP, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

et af følgende organer har afgjort, at CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende:

i)

den kompetente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden

ii)

afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, hvis afviklingsmyndigheden har de nødvendige værktøjer til at nå frem til en sådan konklusion

b)

der er ikke nogen rimelig udsigt til, at alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor, herunder CCP'ens genopretningsplan eller andre aftaleforhold, eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben, inden for en passende frist og under hensyntagen til alle relevante omstændigheder vil kunne forhindre, at CCP'en bliver nødlidende

c)

en afviklingshandling er nødvendig ud fra almene hensyn for at nå et eller flere af afviklingsmålene, idet handlingen skal stå i et rimeligt forhold til disse mål, og en likvidation af CCP'en ved almindelig insolvensbehandling ville ikke opfylde afviklingsmålene i samme omfang.

Artikel 22 2

2.   Men henblik på stk. 1, litra a), nr. ii), forsyner den kompetente myndighed på eget initiativ og uden ophold afviklingsmyndigheden med alle oplysninger, der kan give en indikation af, at CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Efter anmodning forsyner den kompetente myndighed også afviklingsmyndigheden med alle andre oplysninger, der er nødvendige, for at denne kan foretage sin vurdering.

Artikel 22 3

3.   Med henblik på stk. 1, litra a), anses en CCP for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis en eller flere af følgende situationer gør sig gældende:

a)

CCP'en overtræder eller vil forventeligt overtræde kravene til tilladelse på en måde, der kan berettige inddragelse af tilladelsen i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 648/2012

b)

CCP'en er ude stand til eller vil forventeligt være ude af stand til at levere en kritisk funktion

c)

CCP'en er ude af stand til eller vil forventeligt være ude af stand til at genoprette sin levedygtighed ved gennemførelse af dens genopretningsforanstaltninger

d)

CCP'en er ude af stand til eller vil forventeligt være ude af stand til at betale sin gæld eller andre forpligtelser, når den eller de forfalder

e)

CCP'en kræver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.

Artikel 22 4

4.   Med henblik på stk. 3, litra e), betragtes finansiel støtte fra det offentlige ikke som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, hvis den opfylder alle følgende betingelser:

a)

den er i form af en statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af en centralbank i henhold til centralbankens vilkår eller er i form af en statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser

b)

den i dette stykkes litra a) omhandlede statsgaranti er nødvendig for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af økonomien i en medlemsstat og for at bevare den finansielle stabilitet, og

c)

den i dette stykkes litra a) omhandlede statsgaranti er begrænset til solvente CCP'er, er betinget af endelig godkendelse i henhold til Unionens statsstøtteregler, har retsbevarende og midlertidig karakter, står i et rimeligt forhold til følgerne af den alvorlige forstyrrelse omhandlet i dette stykkes litra b) og anvendes ikke til at udligne tab, som CCP'en har lidt eller sandsynligvis vil lide i nær fremtid.

Artikel 22 5

5.   Afviklingsmyndigheden kan også iværksætte en afviklingshandling, når den mener, at CCP'en har anvendt eller agter at anvende genopretningsforanstaltninger, der kan forhindre CCP'ens sammenbrud, men kan have betydelige negative konsekvenser for det finansielle system i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater.

Artikel 22 6

6.   ESMA vedtager retningslinjer med henblik på at fremme konvergens i tilsyns- og afviklingspraksis vedrørende anvendelse af omstændighederne for, hvornår en CCP anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, senest den 12. februar 2022, under hensyntagen, når det er relevant, til karakteren og kompleksiteten af de tjenesteydelser, som leveres af CCP'er med hjemsted i Unionen.

I forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer tager ESMA hensyn til de retningslinjer, der er udstedt i henhold til artikel 32, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav